www.ildkat.dk

6. august 2010

Læsestof på falderebet

Gemt under: Ferie-fridage, Lærerjobbet, Læsestof, Skoleliv, Årets gang — Esther @ 14:05

I dag er det den sidste sommerferiedag for i år - sådan da. Har pædagogisk dag på mandag, men fri tirsdag (medmindre et møde bliver planlagt!) og så starter skoleåret onsdag.

Det er ikke fordi jeg har overanstrengt mig med skolearbejde i denne ferie. Jeg har holdt TOTALT fri - og det har jeg dælme haft godt af!

Sidste skoleår trak i dén grad tænder ud, så det er først indenfor den sidste uges tid, at jeg er blevet helt udhvilet, sådan rent mentalt.

Den sidste uges tid har jeg så kigget lidt på skoleforberedelserne, men særlig meget er det nu heller ikke blevet til.

Jeg har fået lavet kladder til alle årsplaner (De skal muligvis skrives på en anden måde fremover, derfor jeg ikke har færdiggjort dem, for det ville da være spildt arbejde!) samt fået udarbejdet en tilfredsstillende ugeskema-skabelon.

Jeg er så småt i gang med at udfylde det første ugeskema, og det tager sin tid, da jeg samtidig finder/udarbejder CL-opgaver. Var jo på kursus i Cooperative Learning sidste år - og nu vil jeg da afprøve nogle af ideerne.

Det bliver dog ikke så meget mere ugeplan jeg får skrevet i dag. I aften er der klubmøde - og jeg har desuden lige været en tur på biblioteket og hjembragt fire romaner! Mindre kunne ikke gøre det.

Tilbage i april introducerede Septemberliv mig jo for Douglas Preston (+ Lincoln Child) og romanen “Dødens Kabinet“. Jeg lånte den fluks på biblioteket og har siden da læst to bøger mere fra deres hånd. (”Hvirvelstrøm” og “Dødedans”) I sidstnævnte er Pendergast også med.

Det er han også i to af de romaner jeg lige har hentet: “Dødebogen” og “I pagt med djævlen“. Jeg ved godt, jeg læser bøgerne i forkert rækkefølge, men det går nok. Forøvrigt er bøgerne skrevet, så de kan læses separat.

De to andre romaner er forøvrigt : “Dødbringende viden” og “Monsteret fra Firenze“.

Dejligt at have læsestof til et par dage :o)

29. juli 2010

Hovsa!

Gemt under: Ferie-fridage, Hjemmeliv, Sovevaner, Årets gang — Esther @ 15:23

Så gik der lige fem dage. Det er nu ikke fordi der er sket særlig meget i den forløbne tid. Jeg har jo for pokker ferie :o)

Jeg har dog:

  • Været en tur i Skåne (tandlæge)
  • Fået brændt en hel sæk med gamle skattepapirer etc.
  • Været forbi frisøren
  • Øvet mig i at gå tidligere i seng - sover dog stadig for længe
  • Ageret kulisse da TV-Lorry var på besøg i min klub forleden
  • Genset SATC-serien
  • Forudbestilt mad på yndlingsrestauranten til min fødselsdag
  • Ryddet op i det store køkkenskab
  • Vasket mc’en

og ellers bare lavet så lidt som muligt :o)

Nu er jeg så småt ved at gøre mig mentalt klar til at skulle i gang med skoleforberedelserne og den sidste oprydning af hytten - i dag gider jeg dog ikke mere - eller, ikke lige nu.

Det skulle jo ikke undre mig, hvis jeg gik i gang kl. 23 i aften…!

24. juli 2010

Ærter

Gemt under: Jeg - et madøre! — Esther @ 12:32

I går aftes spiste jeg en portion friske ærter - mums - og det smagte af mere.

Så lige om lidt vil jeg tage mig sammen til at få køreklunset på og køre ned og købe en ordentlig bunke ærter.

UPDATE: Så har jeg hjembragt 2½ kg ærter, så nu burde der være nok til hele weekenden ;o)

Der var oveni købet en smule tilbud på dem; 20,- kiloet. Sidst kostede de 30,-/kg.

Fordi jeg nu har købt så mange ærter (+ 1o bananer) har jeg til gengæld ikke købt noget som helst slik, chokolade eller kage. Det tror jeg er en okay byttehandel ;o)

22. juli 2010

Capriccio - 17 år!

Gemt under: Katte, Årets gang — Esther @ 09:46

Så er han sørme 17 år, ham min halvgamle, højtelskede burmilla; Capriccio.

Mon ikke der vanker lidt godbidder senere i dag? Jeg tror det.

Så blød, varm og lækker :o)

Det sjove ved ovenstående serie, er at det jo godt kunne se ud som om jeg vækkede ham med kameraet, men faktisk har jeg vist billederne i omvendt rækkefølge…! Så prøv at scrolle op i stedet for, så ser du den rigtige rækkefølge ;o)

Mens jeg tog billeder af fødselaren, lå Speedy - som sædvanlig - ovenpå mine tøjkasser og holdt øje med mig.

21. juli 2010

Ting tager tid

Gemt under: Dejunking, Projekter — Esther @ 21:22

Nå, nåede kun reolerne i gangen i dag.

Brugte nemlig lige en hel del tid på at “flænse” gamle historieblade og derefter sætte gemmeartiklerne i plasticlommer i en mappe, så de ikke ligger og laver en “bunke.”

Så i stedet for en 50-60 cm høj bladbunke, har jeg nu blot en enkelt mappe. Den er meget mindre - og vejer en hel del mindre (En fordel, når jeg en gang skal pakke i flyttekasser!)

I morgen skulle jeg gerne nå de to reoler i soveværelset - heldigvis fik jeg sorteret skolepapirerne allerede i starten af ferien, så det burde kun tage et par timer af dagen i morgen - medmindre jeg lige falder over et “ekstraprojekt” som i dag.

Reoloprydning - igen, igen

Gemt under: Dejunking, Projekter, Tips og gode råd — Esther @ 14:23

Det er ellers ikke fordi mine reoler trænger til oprydning - det er jo ikke så lang tid siden jeg sidst havde gang i lige dét projekt - men ikke desto mindre er jeg atter i gang.

I første runde lykkedes det mig at skille mig af med både bøger og papirer, anden runde skulle gerne resultere i at endnu mere forsvandt. Måske ikke de store bunker, men lidt her og der giver jo også noget i sidste ende.

Indtil videre går det fint. Jeg har lige fået taget mig sammen til at smide diverse kvitteringer og papirer og forbindelse med mine Rom-rejser i 2006+7 ud. Jeg kan sgutte gemme på alt - bare fordi det er italiensk ;o)

Lige så er jeg ved at samle alle de postkort jeg gennem tiderne har indkøbt rundt omkring. Og der er mange - rigtig mange! Helt ærligt, hvad skal jeg med dem? Jeg kigger jo aldrig på dem, så nu samler jeg dem sammen og så skal de bruges i skolen - en ganske glimrende øvelse i skriftlig tysk/engelsk for mine elever - og nok også lidt sjovere, når de kan skrive på et “rigtigt postkort”.

Så bliver alle mine postkort da brugt til noget fornuftigt i stedet for bare at ligge herhjemme til ingen verdens nytte.

Ah - I love dejunking!

19. juli 2010

ØV - diskrimination!

Gemt under: Katte, Mit hjem — Esther @ 15:11

Der blev jeg ellers lige så glad; tilbud om ledig bolig….som nummer 4!

Og da jeg så nærlæser står der om husdyrhold: 2 hunde eller 1 indekat! Når man kigger på hjemmesiden, står der blot 2 husdyr…! Havde jeg vidst man kun måtte have en kat, havde jeg da ikke udvalgt den afdeling.

Så ingen bolig til mig i denne omgang. Må trøste mig med at jeg på nettet står som nr. 22 på ventelisten, men på tilbuddet som nr. 4 - så er der da håb endnu :o)

18. juli 2010

Tøj

Gemt under: Dejunking, Projekter — Esther @ 12:14

Godt nok ter kroppen sig ikke optimalt i dag, men derfor kan jeg vel godt rydde op i mit kluns?!

Kan i hvert fald gøre et forsøg ;o)

8. juli 2010

Hvad hedder blomsterne?

Gemt under: Haven — Esther @ 16:28

Selvom min have er ved at gro til i skvalderkål - igen! - er der dog nogle blomster at kigge på.

Jeg ved bare ikke, hvad de allesammen hedder, så hvis du kan hjælpe mig, ville det være super. Bare svar i kommentarsporet. På forhånd tak.

1.

2.

3. Storkenæb??

4. Harlekinblomst (axis)

5. Tigerlilje

6. Spansk maguerit

7. Spansk maguerit

8.

9. Begonie

10. Purløg

Operationen lykkedes

Gemt under: Haven — Esther @ 16:21

Da jeg en gang i foråret brugte en hel del timer på at grave planter op, for at sætte dem i krukker i stedet (Så de er nemmere at flytte, når jeg en gang skal flytte til et lille rækkehus - det har vist lange udsigter…øv!) var det med nogen spænding jeg gravede min smukke malurt op. Ville den mon overleve?

Indtil videre har den klaret det fint:

Som det måske kan anes, er der en mindre ved siden af.

I alt delte jeg den i fem - kun en af planterne er gået til. Hvordan jeg så skal passe den til vinter, nu den står i en spand - det ved jeg ikke endnu, men det finder jeg vel ud af.

6. juli 2010

Skulle være blevet hjemme…!

Gemt under: Jeg - et madøre!, Skavanker — Esther @ 18:31

Det var jo ellers ikke fordi jeg gad bevæge mig nogen steder hen i dag, men så var det, at jeg pludselig fik en enorm trang til nye kartofler - og så måtte jeg jo afsted.

Det skulle jeg så have ladet være med; Da jeg begyndte at tage mine indkøb fra vognen op på båndet, lavede jeg åbenbart en forkert bevægelse - i hvert fald har jeg nu hold i højre side af nakken. ØV

Nå, men i det mindste kan jeg lige om lidt sætte tænderne i grydestegt kylling med persille, nye kartofler og brun sovs. Det er ikk’ så ringe endda.

2. juli 2010

Speedy - seks år

Gemt under: Dejunking, Katte, Projekter, Årets gang — Esther @ 09:03

Som tiden dog flyver - nu er den første ferieuge næsten forbi - og i dag fylder Speedy 6 år.

Jeg har fået en hel del fra hånden de sidste par dage mht. dejunking, men der mangler stadig rigtig meget, før jeg kan sige jeg har dejunket 1/4 af mit habengut. Derfor sidder jeg ikke meget foran skærmen.

Hav nu en dejlig fredag derude :o)

26. juni 2010

Så er den her sandelig!

Gemt under: Dejunking, Ferie-fridage, Årets gang — Esther @ 11:02

Første feriedag.

Det føles helt mærkeligt, at jeg ikke skal stå og undervise på mandag - eller de næste mange mandage for den sags skyld!

Jeg tillod mig at sove længe i dag - helt til 10.15.

Til gengæld sprang jeg også nærmest ud af sengen, fyldt med en ubændig trang til at RYDDE OP og SMIDE UD i mine skolepapirer….så det vil jeg gå i gang med lige om lidt.

Woohoo - jeg har f e r i e :o)

24. maj 2010

Det samme hver gang

Gemt under: Katte, Årets gang — Esther @ 15:54

Det er lige så sikkert som amen i kirken, for det sker hver eneste gang.

Speedy gider ellers sjældent ligge på min seng, men hver eneste gang jeg har lagt rent sengetøj på, er han der som en mis…(!) og jeg når slet ikke at lægge sengetæppe og pyntepuder på sengen.

Denne gang kom Capriccio dog først; han sprang op i sengen allerede mens jeg lagde sengetøjet på.

Jeg ved ikke, hvorfor de har det sådan med rent sengetøj?! Normalt siger man jo at katte f.eks. elsker at lægge sig i en vasketøjskurv med beskidt tøj, fordi det så dufter dejligt af deres ejer…!

Det kan man jo ikke just sige om rent sengetøj. Næ, jeg tror, at de synes, det er helt vildt dejligt med noget, der ikke lugter (Udover renvasket) så det rigtigt kan komme til at lugte af dem! (Heldigvis ikke stærkt nok til at mennesker kan lugte det!)

Der går forøvrigt ikke mange minutter før de begge er i gang med kattevasken.

…og sådan hygger man sig altså som kat på rent sengetøj :o)

23. maj 2010

Hvad skvalderkålen gemte!

Gemt under: Ferie-fridage, Haven, Lærerjobbet, Årets gang — Esther @ 20:45

Så tror jeg lige, jeg fik dagens portion af frisk luft og motion!

Efter tre timers tysk terminsprøve-retning i formiddags trængte jeg til noget luft, så jeg lod skolesagerne ligge og gik ud i haven.

Der befandt jeg mig så fra ca. 13 til 19.30 og det er ikke småting jeg har nået.

Faktisk har jeg haft så travlt, at jeg oftest glemte at tage billeder! Et par gange huskede jeg dog på det.

Dagens første projekt var at se, om jeg atter kunne finde svelletrappen:

Jo, der er altså en trappe nedenunder skvalderkålen! Det er bare ikke lige til at se det.

Skvalderkålen havde bredt sig så meget, at mine krukker var i fare for at “drukne”, så det var på høje tid jeg forlod skolearbejdet og gik i gang udenfor. Skvalderkålen skal jo helst ikke begynde at blomstre, for så bliver det jo bare endnu værre.

Efter en hård og sej kamp kunne trappen atter ses.

Den kunne sagtens renses pænere - men det bliver ikke i denne weekend.

Forøvrigt, på næstøverste trin ude til højre er der noget hvidt/gråt. Kan du se det?

Det er denne fætter. En vinbjergsnegl.

Sålænge den holder sig på trappen og æder løs der, skal den ikke høre beklagelser fra min side :o)

Efter er par timers kamp mod skvalderkålen trængte jeg til at sidde ned.

Men, nu er der jo ingen grund til at bare at sidde; man kan lige så godt lave noget samtidig. F.eks. lader det sig fint gøre at “rense” krokusløg, mens man ryger en smøg ;o)

Alle løgene i kassen her er gul/orange krokus, som jeg havde med fra min fasters have. Der er pænt mange, synes jeg. Nu skal de lige tørre helt - de var lidt fugtige - og så pakkes de ind i avispapir for at blive sat i jorden til efteråret.

Efter “løgrensningen” fik jeg taget mig sammen til at plante rosmarinen, salvien og de spanske margueritter. Det var også på tide! Det er snart længe siden jeg købte dem!

Ved 19-tiden var jeg egentlig klar til at gå indenfor, men så var det jeg skimtede noget rødt under al skvalderkålen og brændenælderne i selve haven og så tog jeg fat igen… og tænk en gang; der var min lille rabarber jo! Den jeg troede var gået til forlængst!

Nu har jeg renset det værste væk omkring den og i morgen klipper jeg så lige æblegrenene (De bagvedstående pinde) ned, så den ikke skal bruge kræfter på at kæmpe om pladsen.

Jo, jeg har sandelig fået noget ud af dagen i dag. Det mærkes også i ryggen..!

Næste side »