www.ildkat.dk

31. marts 2004

Forårskuller!

Gemt under: Ego — Esther @ 17:28

I dag skete det for alvor!! Jeg blev ramt af “havefeberen”, denne gang sådan for alvor :o)

Det har jo været et pragtfuldt vejr de sidste to dage, og da jeg havde tidligt fri i dag og var hjemme allerede kl. 15, tænkte jeg “Nix, du sætter dig ikke ind til computeren med det samme - ud og få noget frisk luft”.

Som sagt så gjort. Med papir, blyant, en flaske vand og min søde udlejers lige så søde hund (Han kunne lige så godt gøre mig selskab jo *G*) gik jeg ned i den ende af haven, der skal laves om til “Esthers køkkenhave” - satte mig på en bænk, lige i solen… ah … - og begyndte så at lægge planer for min kommende køkkenhave:

Jeg vil have 3-4 bede af 1 meters bredde og mellem 2-4 meter lange adskilt med stier af faststampet jord, så jeg ikke behøver træde ind i bedene.

Desuden vil jeg lave en “hæk” af kæmpesolsikker på den ene langside af bedene og der skal også være en hel masse morgenfruer :o)))

Jeg begyndte at lave skitser på papir, men måtte indse, at jeg bare ikke duer til at sidde og tegne haveplaner…..det er bare ikke mig. Jeg vil hellere bare gå i gang og så se, hvad der er plads til.

Hvad angår haveplanlægning og forøvrigt også diverse præsentationer på PC, tja,…så er min tankegang holistisk…

Egentlig ret morsomt at tænke på, eftersom jeg til det meste af mit lærerjob, er afsindig struktureret, sådan med planer over ditten og datten….skemaer over alt muligt…lige bortset fra min undervisning, der nøjes jeg med at indføre årets temaer på en årsplan. (det skal jeg jo gøre *G*)

Hm…..efter en kort - meget kort tankeproces - kan jeg nu konkludere at jeg er anti-holistisk, når det drejer sig om administrative ting…..men 99% holistisk, når det drejer sig om at være kreativ - det er da ikk’ så ringe endda :o)

Hvad med DIG? Er du altid totalt struktureret og laver lister/skemaer/planer ligegyldig hvad?
Eller er du holistisk og lader dig inspirere undervejs?
Eller har du det som jeg, sådan lidt af hvert, alt efter “temaet”?

30. marts 2004

Så er der kun en uge til…

Gemt under: Ferie-fridage, Påske — Esther @ 18:19

…jeg befinder mig i “Byernes by” :o))
Hvis flyet ikke er forsinket og det ikke tager evighed at få sin baggage, står jeg nu omkring denne tid i kærestens favn :o))

Nu er vejret ellers ved at arte sig herhjemme, men det generer mig nu ikke at tilbringe hele påsken i et andet land :o)
Eneste “problem” ved at være væk hele påsken, er at jeg så først får gjort haven forårsklar, når jeg kommer hjem igen - men mon ikke jeg når det?

Nu nærmer tiden med mange fridage sig jo - jeg er fx. ikke vagt ved de skriftlige prøver i år, så hvis der ikke bliver afholdt møder i den uge, tja…..så har jeg helt fri den uge, hvilket jeg selvfølgelig er enoooormt ked af… :o)))))))

Håber vejret er fint den uge - solen plejer at bage, når eleverne sidder og sveder over de skriftlige prøver, så håbet er lysegrønt - for så skal jeg have klargjort min kommende, tidligere nævnte, køkkenhave :o)

Jo, der er meget at se frem til den næste måneds tid :o)) - og tiden efter :o)

Hav en god aften derude.

Diablo igen - igen!

Gemt under: Computer m.m. — Esther @ 18:15

Har - på trods af travlhed med eksamenstekster - også haft lidt tid til at være på BattleNet og derfor er Diablosiden opdateret d.d. Et par af mine chars er steget i levels, og så forsøger jeg mig nu med en druid - allerede nu virker det som om, han er noget nemmere at spille end en barbarian :o)

29. marts 2004

Fjollede quizzer

Gemt under: Humor — Esther @ 19:21

…er der jo rigtig mange af på nettet, men hvis man ikke lige har noget at lave, kan det da være ret sjovt af og til.

Har lige fundet ud af at jeg er en FETA, når det drejer sig om ost - og det er jeg ikke spor ked af, da jeg elsker feta :o)

Har du også lyst til at finde ud af hvilken ost du er, så kig under “Diverse quizzer” - linket skulle virke! :o)

Hm.og nu vi er ved mad, så er jeg da ved at være godt sulten…..er bare for doven til at lave mad i dag, og så er det da dejligt at komme i tanker om at man har en portion kalvefrikassé i fryseren…:o)

Så, nu er kartoflerne sat over, og frikasséen er næsten tøet op….så mangler jeg kun persillen…..uhm…glæder mig til noget MAD! :o)

28. marts 2004

En historie med en morale

Gemt under: Humor — Esther @ 15:22

Under en harddisk-oprydning af de større finder man af og til tekster, man har gemt af den ene eller anden årsag.
Nedenstående har jeg en gang skrevet af fra et ugeblad, så historien er ikke selvoplevet, det gør den dog ikke mindre morsom :o)

Bundløst uheld.

Det var en mand, der boede i en forstadsvilla. Som så mange andre mænd sov han kun iført pyjamasoverdelen.
Manden, hvis soveværelse lå i villaens stueetage, vågnede en nat ved “en lyd” ude fra haven. Han stod op, gik hen til vinduet og spejdede efter ubudne gæster ude i mørket.

Husets hund var også vågnet, og da den så sin herre stå henne ved vinduet, gik den hen og snusede kærligt til hans bukseløse bag. Den pludselige nærkontakt med hundens kolde snude gjorde manden så forskrækket, at han gav et vræl fra sig og brasede gennem vinduet, der desværre var lukket.

Vrælet og lyden af knust glas vækkede nu også hans kone, der så sin mand ligge ude i haven mellem glasskårene i en ynkelig og forskåret tilstand.

Hun fik ham hjulpet ind i stuen, hvor han efterlod sig nogle bloddryp på det hvide gulvtæppe. Mens han sad og plastrede sine snitsår til, begyndte konen i sin forvirring at tage pletterne af med noget rensebenzin.

Hele flaskens indhold og masser af toiletpapir gik til denne operation - og hun kastede det hele i wc’et bagefter, men i forvirringen glemte hun at trække ud.

Oven på chokket trængte manden til at være lidt alene, så han gik ud på toilettet for at koble af med en smøg. Da han var færdig med den, smed han den, sin vane tro, i toiletkummen.

Der lød et brag, og manden kom vaklende ud. Konen udstødte et skrig og drejede omgående 112 efter ambulancen.

Den var der på et øjeblik, og den forkomne mand blev lagt på båren. På vej ud gennem entreen spurgte den ene Falckredder, hvordan i alverden det var gået til, at hans patient var blevet så ilde tilredt.
Manden fortalte sin lidelseshistorie.

Falckmændene stirrede et øjeblik på hinanden og så begyndte de at skraldgrine - med det uheldige resultat at den ene af dem tabte båren ud af hænderne.

Og da manden prøvede at afbøde faldet med sin frie arm - ja, gæt så hvad han brækkede….

Morale: Har man hund, bør man ikke sove uden pyjamasbukser!

En sjovere form for oprydning…

Gemt under: Computer m.m. — Esther @ 12:21

…er helt klart den oprydning jeg er i gang med lige nu; nemlig at rydde op på min harddisk!

Når man kun har 20 GB til rådighed, er det begrænset hvor meget man kan have liggende - desuden er det jo også en temmelig god ide, at få taget backup af og til :o)

Jeg har fået brændt to CD’er og mangler nu “kun” at få ryddet op i mappen “Undervisningsmateriale”…….men det er også den, der vil tage længst tid.

Af uransalige årsager har jeg det sidste år gemt undervisningsmateriale i 2 forskellige mapper (så tro da pokker jeg ofte ikke har kunnet finde det jeg skulle bruge! *G*) så nu skal jeg i gang med at forsøge at danne mig et overblik over hvad jeg egentlig har liggende……og hvor meget, der ligger dobbelt!

Der bliver kun sorteret i det i dag, men det bliver vist også en ret stor opgave; der er 633 MB filer, der skal sorteres…så…….jeg ved godt hvad de næste par timer kommer til at gå med - men jeg foretrækker klart denne form for oprydning fremfor den kedeligere af slagsen; den med støvklud :o)

Har du altid orden på din harddisk eller må du også lave hoved-oprydning af og til??

Det manglende “L”…

Gemt under: Bloggeri — Esther @ 00:13

i html…var skyld i at nogle links ikke virkede - tak til Jie og Ole for at gøre mig opmærksom på det :o)

Nå, nu vil jeg gå i seng….får jo en times mindre søvn i nat……så lige nu er jeg ikke så begejstret for sommertid *G*

Godnat derude.

27. marts 2004

YES!!

Gemt under: Bloggeri — Esther @ 23:55

 Så tror jeg skisme møget virker…..har i hvert fald lige set “Ildkattens Scriptorium” på Blogbot.

Tak Anja!!! *knus* - og også tak de til de, der har givet mig gode råd undervejs :o))

En herlig aften…

Gemt under: Glæde — Esther @ 23:34

…i selskab med næsten hele den klasse (13 ud af 17 dukkede op) jeg var klasselærer for sidste år :o))

Mødtes først på en tyrkisk restaurant og fik buffet (MUMS; jeg fik skovlet en masse humus, lammekød, salat, moussaka, sigaro burek, dolmades og tzatziki m.m. i mig - omend deres tzatziki da godt nok lod en hel del tilbage at ønske……….hvor var hvidløgen fx???? *G* - min egen tzatziki er meget bedre!!)

Dernæst fortsatte de fleste af os til en cafe i nærheden, hvor vi havde et par rigtig hyggelige timer.

Denne gruppe unge mennesker er uden tvivl den bedste klasse jeg nogensinde har været klasselærer for! De er søde, hjælpsomme, positive og fyldt med godt humør og har den skøreste humor :o))) SKØNT!!

Min tidligere kollega deltog også og tilbød at køre mig hjem, da han alligevel næsten kom den vej forbi, så jeg ikke behøvede betale for en taxa de sidste km hjem fra stationen……..fedt nok…der var bare eet men:

Da jeg tog afsted i eftermiddags foregik det med taxa til stationen og da han ikke lige kunne give tilbage sagde han at jeg bare kunne betale begge ture, når jeg skulle have taxaen hjem igen senere i dag!

Hvaba??! Sådan er det åbenbart at flytte på landet, hvor der kun er et taxaselskab - så er der sådan en “service” eller hvad man nu skal kalde det :o))

Ok, han ved jo hvor jeg bor, eftersom det også er ham, der har kørt mig i vinters, da sneen lå i vejen for min knallert…:)

Nå, men under alle omstændigheder måtte jeg jo så ringe til ham og sige at jeg havde fået kørelejlighed hjem og derfor alligevel ikke skulle bruge en taxa i aften; om jeg evt. kunne ringe i morgen og få et kontonummer jeg kunne sætte pengene ind på mandag.

“Nå ja, det kan vi da godt sige, ellers betaler du bare næste gang du skal til stationen”,

lød svaret!!

Enden på samtalen blev, at eftersom jeg alligevel ved, jeg skal med en taxa i starten af april, når jeg damper til udlandet, så kunne jeg bare vente med at betale til den dag!!

Hold da helt op! Det er første gang jeg har oplevet sådan noget!!:o))

Har du nogensinde oplevet noget lignende??

Jeg er SUR! P….sur!!!

Gemt under: Bloggeri, Brokkassen, Ego — Esther @ 13:25

Kom ikke så langt med at lede efter prøvetekster, det må vente, skal alligevel snart ud ad døren…

I stedet tænkte jeg at nu måtte jeg da se om ikke jeg kunne finde ud af at tilmelde min blog til blogbot…
Der skal jo “bare” indsættes et par kodestumper….

…men mage til uforståelige sludder de skriver som hjælp på Blogbot!!!!!!!

Jeg har altså før prøvet at indsætte kodestumper (ellers havde jeg næppe heller mulighed for Haloscan kommentarer, vel??) men når man, som jeg INTET ved om selve strukturen/opbygningen af en blog (sådan noget databasehejsnoget) så ANER jeg bare ikke HVOR jeg skal indsætte de koder UDEN at smadre min blog……for jeg NÆGTER at tro at jeg fremover skal indsætte hver eneste stump kode hver gang jeg fremover poster et indlæg…..!! Eller det er måske meningen???

RSS har jeg vist intet af, kan ikke finde den bogstavkombination nogen steder på blogspot….så hvis jeg vil tilmeldes Blogbot, kræver det de føromtalte kodestumper……

ARGH - skal lige love for mit temper kommer i kog, når der er noget jeg ikke kan hitte ud af, når jeg nu VIL kunne forstå det!! Hvorfor i hede hule h…… skal det være så afsindig besværligt!!???

Godt så - jeg kan selvfølgelig bare sige “Så kan det også bare være ligemeget”….ville ønske jeg kunne…..men nu irriterer det mig bare overmåde meget, at jeg ikke kan finde ud af at få møget til at virke…..!

De burde dælme give et HELT eksempel på BlogBot, i stedet for de der latterlige små forklaringer….evt. med en template fra en blog på Blogspot, og så evt. skrive kodestumperne med rødt, så det TYDELIGT fremgik lige præcis hvor de skal indsættes, for at det virker……

For lige at vende tilbage til det der RSS. Der er jo bare vildt meget hjælp at hente på Blogbot: Hvis du selv har programmeret din weblog, og dine indlæg er gemt i en database, er det rimelig let at lave et RSS-feed. Ok.fint………Hvad så med at fortælle hvordan?!! Tumper!

Godt nok har jeg ikke selv programmeret min blog, kun det layoutmæssige, men de kunne i det mindste give en forklaring på hvordan man danner RSS…..!!!

Nuuuuuuuui…altså!!

Skulle du - efter at have læst dette - vælte rundt i krampelatter over at jeg udstiller min store uvidenhed angående blogs, så fint for mig - så har indlægget da gjort noget godt også :o)

ENDELIG!

Gemt under: Bloggeri, Brokkassen — Esther @ 12:43

Blev ved med at få ftp fejl, selvom jeg VAR skiftet tilbage til blogspot….*hmpfr* - det hjalp at logge af og på igen *G*

Så…nu bliver min blog bare her, indtil Anja kan finde en tid…en gang til sommer! *G*

GRRRRR

Gemt under: Bloggeri, Brokkassen — Esther @ 12:35

Det er muligt man kan smide sin blog på sin hjemmeside i stedet for - jeg kan bare IKKE få #)=(/%)/%) til at virke :o(….og nu lader det til, jeg heller ikke kan poste HER mere…….ALTSÅ!….hm…*fumle, trykke, delete, enter……osv*

Tror jeg skal vente med at gøre mere ved det og i stedet kaste mig over at finde prøvetekster til årets prøver….

26. marts 2004

Jeg - et madøre!

Gemt under: Ego, Jeg - et madøre! — Esther @ 17:00

Det er ikke fordi jeg handler ofte i Føtex, men altså, når de har friske lammemørbrad, så er jeg bare NØDT til at købe 1-2 pakker…..jeg elsker lammekød og mørbraden er simpelthen bare det lækreste af det lækreste.

Så menuen denne herlige fredag, står på lammemørbrad.

Dertll en græsk salat med “rigtig” feta (købt i tyrkerbiks), marinerede hvidløg, varme flutes og selvfølgelig; den uundværlige tzatziki (som jeg foreløbigt har “prøvesmagt” 4 gange! - og kan mærke på mine smagsløg at jeg lige er nødt til at prøvesmage den een gang til efter dette indlæg *G*)

Hvilken slags kød foretrækker du?

25. marts 2004

Hip hip hurra

Gemt under: Socialt samvær — Esther @ 09:27

Hvor er det dog skønt vejr her til morgen; solskin fra en næsten skyfri himmel, omend temperaturerne lader noget tilbage at ønske :o)

Vejret undrer mig ikke; Det er nemlig i dag min elskelige gamle faster fylder år (84 faktisk!).

Elskelig er det bedste ord, man kan bruge om hende, da hun ALTID ser det positive i alting - og jeg har faktisk aldrig set hende sur - tror kun jeg har oplevet hende være mildt irettesættende et par gange i hele mit liv. Hvor mange mennesker kan man sige det om?? :o)

Hun er åndsfrisk og klarer stadig sit hus selv, har aldrig haft hjemmehjælp etc. Da jeg ringede og ønskede til lykke for lidt siden, havde hun mægtig travlt, hun skulle i gang med at bage en kringle, eftersom hun får gæster i aften :o)

Indenfor det sidste år har hun dog måttet ansætte en havemand til det grove arbejde, men ellers klarede hun sin store have selv indtil sidste sommer. RESPEKT!!

Så kære faster - selvom du nok aldrig ser det her, da computere ikke lige er dit metier:

Endnu en gang rigtig hjertelig til lykke med fødselsdagen - gid du må leve mange år endnu!
Kærlig hilsen
Esther

24. marts 2004

Diablo walks the Earth

Gemt under: Computer m.m. — Esther @ 20:56

Na, måske ikke helt, men nu har jeg i hvert fald smidt en side på med mit “tidsfordriv”, om ikke andet så for min egen skyld - ved jo aldrig hvornår jeg mister en af mine chars……:o/

Linket ligger under Diverse, lige under Capriccio.

Nå - tilbage til BattleNet :o)

Næste side »