www.ildkat.dk

31. oktober 2004

Grønkåls-update *G*

Gemt under: Computer m.m., Jeg - et madøre! — Esther @ 01:02

Ville have postet noget tidligere, men Blogger.com ville ikke lige som jeg, så det måtte vente lidt.

Smuttede til Ancaria i ventetiden - og pludselig vcar der gået 4½ time *G* Havde jo ellers sagt til mig selv, at jeg IKKE skulle begynde at spille hardcore endnu…ikke før jeg kender spillet bedre - og nu er min Hardcore Woodelf lvl 29…

Nå, men det var grønkålen jeg kom fra. Det smagte aldeles HIMMELSK og kan kun anbefales :o)

Som det fremgår af billedet fik jeg stegte tomater m/hvidløg og stegt kyllingefilet til. Det smagte dælme GODT :o)

30. oktober 2004

Grønkål

Gemt under: Jeg - et madøre!, Opskrifter — Esther @ 14:48

I kassen fra Aarstiderne i går lå der bl.a. en stor pose frisk grønkål…

Min første tanke var “Nå, men så må jeg vel finde ud af hvordan man laver grønlangkål og få købt noget hamburgerryg til et rigtigt sønderjydsk måltid :o)”

Så langt kom det dog ikke - fandt på noget helt andet (og nemmere *G*) - efter ide fra min mor :o)

Jeg laver simpelthen bare en salat af den rå grønkål! (Rå grønkål smager helt fint, har lige prøvet)

Grønkålen snittes fint og der hældes en dressing, lavet af olivenolie, balsamico og honning, over. 1-2 mandariner i små stykker vendes i salaten.

Går i gang med madlavningen om et par timer - update følger :o)

Kan du lide grønkål?

25 dage tog det…

Gemt under: Glæde, Motorcykler — Esther @ 12:52

…men så lå det også endelig i postkassen :o))))

Mit livs kærlighed er fundet…

Gemt under: Glæde, Humor, Motorcykler — Esther @ 00:41

…der er bare slet ingen tvivl!

Aldrig før har jeg følt mig levende, lykkelig og glad som i de sidste par uger - der er virkelig blevet vendt grundigt op og ned på mit liv - og hvor jeg dog nyder det :o)))

Mine tanker kredser ikke om ret meget andet end alle de dejlige oplevelser, der venter mig i fremtiden - og jeg kan næsten ikke vente :o)

To dejlige katte, en dejlig familie og en motorcykel, så kan livet næppe blive meget mere perfekt :o))

Ide til Tshirt-tryk *G* :

10 reasons why motorcycles are better than men:

1. A motorcycle won’t get you pregnant

2. Motorcycles only whine or leave wet spots when something is really wrong

3. A motorcycle knows its capacity, and will never drink any more than you give it

4. After a ride, you don’t have to reassure your bike that it was MAGNIFICENT to prevent it sulking for the following 48 hours

5. Motorcycles don’t expect you to give up your life and stay home to look after little motorcycles

6. Your motorcycle won’t ever flush the loo while you’re in the shower

7. And it won’t leave the seat up, either

8. Motorcycles don’t brag about how many owners they’ve had

9. Motorcycles don’t drool and make puerile comments when you dress in leathers

10. When you bring your new motorcycle home for the first time, it won’t rush back down to the bike shop to tell all the other motorcycles about the trip

28. oktober 2004

Dumhed eller dovenskab…

Gemt under: Trafik — Esther @ 22:34

…hos bilister?

Ved snart ikke, hvad der er gældende i nedenstående eksempler, men faktum er at bilisterne hver eneste dag kvit og frit giver mig adskillige eksempler på deres tumpethed som trafikanter…!

De sidste to dage har jeg benyttet mig af Køge Bugt Motorvejen til/fra arbejde og utallige gange har jeg oplevet at bilister bare ikke kan finde ud af at bruge deres blinklys hensigtsmæssigt!

Siden 1. september 2003 skal man jo bruge blinklyset hver gang man skifter vognbane på motorvej - så folk burde da snart have lært det, men nikke-nikke-nej.

Et par eksempler:

Alene i dag talte jeg de første TI bilister, der gladeligt skiftede vognbane uden at aktivere blinklyset…

Hvis man har så lidt kræfter, at det at tænde blinklyset dræner en for de sidste kræfter, og man derfor undlader det (”Ham/hende bagude gætter nok jeg skifter vognbane”…!) så burde man overveje at skifte til det offentlige transportnet….

For andre skyldes det manglende blinklys dog næppe manglen på kræfter, men nærmere manglen på en ekstra hånd, da den ene jo er beregnet til at holde mobilen! (Som man knevrer lystigt i - også under vognbaneskiftet!! OG selvfølgelig uden at orientere sig grundigt først!)

Andre bruger “spare-blinklys”; De påbegynder vognbaneskiftet og først da lader de blinklyset blinke - en enkelt gang!! (”Hvis ham/hende bag mig ikke når at opfatte at jeg faktisk blinker, er det sgu ikke min fejl - jeg har jo blinket”)

Atter andre venter med at blinke (også et enkelt blink) til de har foretaget vognbaneskiftet!

Samme manglende evne til at bruge blinklyset korrekt gør sig gældende, når de nærmer sig den frakørsel de vil benytte……de skifter til frakørselsbanen (nogle gange over flere vognbaner, selvfølgelig uden at blinke…) og når de så er på frakørselsbanen, blinker de!!

Dette gør sig desuden også gældende i f.eks. lyskryds med højre/venstresvingsbaner; der bliver også først blinket når vognbaneskiftet er foretaget!

Kære bilister; Blinklys virker altså kun efter hensigten, hvis man tænder det FØR man foretager et retningskift!

Hånden på hjertet - husker DU at benytte dit blinklys korrekt?

27. oktober 2004

At køre hjem fra job…

Gemt under: Motorcykler — Esther @ 19:22

…kan tage sin tid.

Efter to dage med skole-hjem samtaler til kl. godt 21, skulle det udnyttes, at jeg - for en gangs skyld - havde tidligt fri.
Pga. vejret tog hjemturen dog 1½ time mod normalt 30 min (hvis motorvejen benyttes, ellers 45 min.) Trillede først af motorvejen ved Herfølge-afkørslen og trillede så lidt rundt og kørte ind i garagen - ca. 50-60 ekstra km senere :o)))

P.S. Og nej, motorcyklister kører ALDRIG “omveje” - det ord findes kun i bilist-ordbogen …..blev jeg belært inde på dk.fritid.motorcykler den anden dag - så har jeg lært dét, har jeg! *GGG*

23. oktober 2004

Hov?

Gemt under: Hverdag — Esther @ 18:26

Det var ikke lige meningen….

Lagde mig på sofaen for at læse et blad. Så kom Capriccio kravlende henover mig og lagde sig godt til rette mellem sofaryggen og min mave…Lagde bladet fra mig…

… og vågnede for 10 minutter siden…hm, men jeg må jo så have haft behov for de 4 timers eftermiddagslur *G*

Surt ikke at have Discovery!

Gemt under: Historie — Esther @ 12:55

I særdeleshed når man nu er så historieinteresseret som jeg er :o(

Ville gerne kunne se denne udsendelse.

Laks på menuen

Gemt under: Jeg - et madøre! — Esther @ 12:40

Jeg glæder mig rigtig meget til min aftensmad i dag :o)

Skal have ovnbagt laks med fyld af spinat (formodentlig rørt op med lidt piskefløde, citronsaft, salt og peber). Dertil kogte kartofler og så den lækreste dressing lavet af creme fraiche, honning, salt, peber og purløg. MUMS.

Bjældeklang…

Gemt under: Katte — Esther @ 12:34

…er ikke just en lyd jeg forventer at vågne op til - men det var ikke desto mindre, hvad der skete kl. meget tidligt i morges (6-7 tiden).

Det var selvfølgelig Speedy - hvem ellers? - der åbenbart syntes vi (Capriccio og jeg) havde sovet længe nok og derfor havde kastet sig over et stykke legetøj, han ellers havde ignoreret indtil i morges; en plastickugle med en bjælde indeni. Og selvfølgelig var det allersjovest at tonse rundt med den inde i soveværelset, ind under sengen, ud igen etc. etc.

På trods af jeg blev irriteret over at blive vækket så tidligt kunne jeg ikke lade være med at smågrine over hans opfindsomhed…men til hans store fortrydelse lykkedes det mig at falde i søvn igen, bjældeklang eller ej :o)

21. oktober 2004

Tidsperspektiv

Gemt under: Bloggeri, Ego, Motorcykler — Esther @ 20:17

Efter ide af Liselotte. Lad dig bare inspirere :o)

For 10 år siden ville jeg…
1. Være 28 år gammel og have 2 katte; Louis og Capriccio
2. Være bosiddende i Holte med en kæreste i et elendigt forhold.
3. Læse til lærer på KDAS. (aftenseminariet)

For 5 år siden ville jeg…
1. Drømme om at blive motorcyklist.
2. Være med til at starte en ny skole op. Spændende og hårdt.
3. Få influenza for første gang i mange år – efter min første (og sidste) influenzavaccination.

For 3 år siden ville jeg…
1. Drømme heftigt om at blive motorcyklist.
2. Være i Irland for 2. gang i mit liv.
3. Lære en hel masse om mig selv på godt og ondt.

For 1 år siden ville jeg…
1. Drømme endnu heftigere om at blive motorcyklist.
2. Begynde at læse bøger om positiv tænkning.
3. Flytte for 31. gang i mit liv.

Indtil videre har jeg i år…
1. Fået ført LIVSDRØMMEN ud i livet :o)
2. Fundet ud af jeg trives bedst uden kæreste.
3. Fået genetableret kontakten til to veninder.

I går…
1. Formåede en lille ting som en hilsen på det rette tidspunkt at gøre hele dagen god.
2. Fik jeg en hyggelig telefonsludder med min mor.

3. Gik jeg i seng kl. 21.30 og læste mig i søvn.

I dag…
1. Blev min køretur hjemad frivilligt forlænget med 15 km pga. det fine kørevejr :o)
2. Fik mine tanker om et andet arbejdsliv udi fremtiden ny næring.

3. Fik min udlejer og jeg ordnet verdenssituationen i løbet af 2½ time. Enormt hyggeligt :o)

I morgen…
1. Vil jeg glæde mig over endnu en dag på motorcykel – uanset vejret :o)
2. Nyde at det endelig er weekend og jeg derfor…
3. Kan bruge mindst 3-4 timer med at spille Sacred online.

20. oktober 2004

Hvad en hilsen kan udrette :o)

Gemt under: Motorcykler, Trafik — Esther @ 20:08

Dagen begyndte bare rigtig elendigt, for nu at sige det mildt. For det første turde jeg ikke køre mere end 40 km/t pga. ekstremt dårligt udsyn pga en tæt, tæt tåge. Derudover duggede mit visir fuldstændig til i løbet af 10 sekunder…

…og så var der dælme begyndende kødannelse på landevejen igen, da jeg nåede Solrød (kl. var kun godt 7!!) Dog var trafikken stadig glidende med 40-50 km/t, så det var da til at overleve, men…!

Ad uransalige årsager stoppede køen helt op, når den nærmede sig et lyskryds, der skiftede til grønt. Totalt ulogisk! Gætter på at årsagen var en bilist, der var faldet i søvn og derfor ikke var klar til at køre, når der blev grønt, men først skulle have fumlet bilen i 1. gear….!

Mens jeg nu sad og blev mere og mere irriteret over de fumlende bilister, blev jeg overhalet af en motorcyklist. Da han havde overhalet mig og inden han trak ind i højre vognbane igen, løftede han højre ben ud i en 45-50 graders vinkel - som hilsen til mig. Jeg fik fluks smidt min venstre arm ud som gen-hilsen….og så var jeg med et blevet i superhumør :o) Tænk at en bette hilsen kan gøre en så stor forskel :o)

Tak du ukendte motorcyklist for at ændre mit humør til det meget bedre :o)

19. oktober 2004

Bilist-iagttagelser - set fra en motorcykel.

Gemt under: Motorcykler, Trafik — Esther @ 19:15

I de 14 dage jeg indtil nu har kørt på min motorcykel, har jeg selvfølgelig ikke kunnet lade være med (stadig) at hæfte mig ved bilisternes færden i trafikken. (Bilister er jo immervæk min yndlingsaversion *GG*)

Umiddelbart er de eneste forskelle på at køre mc fremfor knallert45, (altså lige bortset fra at det er meget federe at køre mc *G*) at jeg endnu ikke er blevet dyttet af og ej heller er blevet overhalet, når der var dobbeltoptrukkent ;o)

Desværre kører (rigtig mange) bilister dog stadig med hovedet under armen. Ikke at jeg havde forventet de ville køre mere ansvarligt, bare fordi jeg har fået mc-kørekort *G*, men med min højere fart på f.eks hovedveje (80 km/t - jeg overholder faktisk hastighedsbegrænsningerne!), skal jeg godt nok være EKSTRA opmærksom på mine medtrafikanters, til tider, besynderlige adfærd.

Tag nu bare sådan noget som ubetinget vigepligt (herunder afstands-og fartbedømmelse!):

Mange bilister burde på et kursus, hvor de lærer at bedømme køretøjer-der-er-længere-væk-end-50-meters-hastighed noget mere sikkert end tilfældet er i dag.

Jeg har allerede adskillige gange oplevet følgende situation:

På hovedvejen ligger jeg ca. 150-200 meter bag en bil. En anden bil holder på en sidevej og overholder sin ubetingede vigepligt - for BILEN - og når bilen så er kørt forbi, ja så kører bilen ud på hovedvejen, formodentlig i den tro, at jeg, fordi jeg ikke fylder så meget (”Det er nok en knallert”), nok heller ikke kører så hurtigt!!??!! Med 80 km/t kører man altså ret hurtigt de der 200 m og det uanset størrelsen af ens køretøj! Hurra for defensiv kørsel og foden på bremsen!

Gad vide om den slags skete lige så ofte, dengang det kun var motorcykler, der kørte med lys på om dagen???

Et “morsomt” eksempel på en uansvarlig bilist:

Kørte ad Gl. Køge Landevej. På dette sted (ved Ishøj) er vejen i 2 spor, jeg kører i højre spor og overvejer at skifte til venstre, da der kører et par lastbiler foran mig (Bryder mig ikke om at ligge skjult bag sådanne kæmpekasser).

Jeg orienterer mig bagud og kan se en rød bil, der nærmer sig. Den kører med god fart (65-70 km/t), men kører samtidig en smule usikkert (Den slingrer let), så enten er det en nybagt bilist eller også en spritbilist - regner jeg med. Jeg bliver selvfølgelig i min bane og venter på den passerer mig - og så får jeg mig ellers noget af en overraskelse:

Bag rattet sidder en kvinde, med en bunke papirer opad rattet, papirer hun tydeligvis læser i, eftersom hendes blik kun i få øjeblikke ad gangen er rettet mod vejen!!!!

Jeg var målløs, for nu at sige det mildt…og besluttede mig for at blive bag lastbilerne - med god afstand - fremfor at lægge mig bag en så uopmærksom bilist! Kunne lige forestille mig, hvordan hun ville reagere, eller rettere ville UNDLADE at reagere, hvis hun pludselig skulle bremse!

Nu vi er ved trafik:

Pt. er foretager Roskilde Amt vejarbejde på “Strandvejen” og af samme årsag er den delvist lukket i perioder, hvilket giver ekstra trafik på Køge Landevej om morgenen. (Motorvejen er proppet i forvejen.)
De sidste to morgener (hhv. kl. 8.20 og 7.40) har jeg kunnet køre med tophastigheden 5 km/t på strækningen Solrød-Greve! Eneste trøst er da, at jeg virkelig får trænet i “at fedte med koblingen”….!

Normalt tager det mig 45 min. at komme på job, men i disse dage tager det saftsuseme 75-80 min!

Jeg er helt klar over det ikke er bilisternes “skyld”, at “Strandvejen” er afspærret, men dét, der kan gøre mig noget så irriteret over at holde i kø så længe, er det faktum at det kun er i hver 10. bil, at der sidder mere end 1 person! Så tro da pokker der er bilkø, så langt øjet rækker!

Bilkøen er - grundet vejarbejdet - værre lige pt. men den er der hver morgen - normalt undgår jeg den dog, fordi jeg - under normale omstændigheder - ikke behøver køre hjemmefra før 7.30.

Har læst et sted, at man i USA - tror jeg det var - visse steder har indført “sanktioner” overfor bilister, der ikke har passagerer med; De SKAL benytte een bestemt vej/motorvej, (der selvfølgelig er langsomst pga. mængden af biler) da den “hurtige” vej er forbeholdt biler med mindst 2 personer i og der falder bøde, hvis de ikke gør.

Sådan noget burde indføres herhjemme også: For hver 2 hjul på køretøjet, skal der være minimum een passager,(Lastbiler undtaget) før man må køre på eksempelvis Køge Landevej/”Strandvejen”. Hvis man kører alene, er det ned på motorvejen eller bøde…! :o)

Til sidst en positiv oplevelse:

Skulle ud på en meget befærdet Køge Landevej (myldretiden), der var ikke megen trafik fra venstre, men fra højre var der til gengæld rigtig meget trafik.

Det så ud til jeg kunne få lov til at vente rigtig længe på et hul i strømmen af biler…og hvad sker der så helt uventet?? En bilist fra højre HOLDER SØRME TILBAGE FOR MIG, så jeg kan komme ud!! Nu står verden da ikke længere! *G* Dét var dagens oplevelse og han fik selvfølgelig også et venligt nik som tak :o)

16. oktober 2004

Han er altså lækker.

Gemt under: Film & tv — Esther @ 19:41

…omend jeg klart foretrækker ham uden “munke-frisure” *G* Hans intenst brændende øjne er dog heldigvis stadig de samme :o)

Som sædvanlig, regner jeg ikke med at få filmen set i biografen (Premiere 22.10) så må vente til den udkommer på dvd.

Snakker selvfølgelig om Joseph Fiennes og denne film.

Katastrofal lørdag…

Gemt under: Film & tv — Esther @ 17:25

…i hvert fald, hvis man skulle vurdere den ud fra de film mit tv har vist siden i formiddags :o)

Var ude og tjekke post ved 11-tiden og sandelig om ikke mine to film var kommet. Ergo var der kun een ting at gøre; hive dynen ind i sofaen og smide den første film på og så ellers bare lade sig underholde.

Første film var “The Day After Tomorrow”, som jeg aldrig fik set i biffen. Anden film var “Twister” som jeg har set før, men som sagtens kan genses.

Der er nu noget hyggeligt ved at ligge under en varm dyne og betragte folk kæmpe mod is-storme og tornadoer :o)

Jeg er ret vild med sådanne “naturkatastrofefilm” og ser også gerne dokumentarfilm om naturkatastrofer. Desværre er det ikke just den slags programmer, der er flest af på DR1 og TV2.

Kan du lide naturkatastrofefilm?

P.S….og nej, har stadig ikke været “i humør” til at gide se “Kill Bill vol. 2.”

Næste side »