Fart over feltet…
…skulle der gerne komme nu.
Nå, vil i seng, er træt.
Har jeg egentlig nævnt, at jeg har fri resten af ugen? Nå ikke? Jamen, det er hermed gjort ;o)
…skulle der gerne komme nu.
Nå, vil i seng, er træt.
Har jeg egentlig nævnt, at jeg har fri resten af ugen? Nå ikke? Jamen, det er hermed gjort ;o)
Fredag er dagen.
Dagen hvor der skal klippes klunker/nippes nosser (Kært barn har mange navne *G*)
Speedy ved det bare ikke endnu… hehe.
Jeg får heldigvis lov til at overvære operationen, det har jeg det nu bedst med. Kan ikke fordrage bare at skulle indlevere katten og så hente ham igen efter indgrebet.
Som barn overværede jeg min kats kastration og har derfor - med senere katte - haft meget svært ved at skulle acceptere, at københavnske dyrlæger ikke vil have ejeren til at overvære operationen. Meget mærkelig indstilling at have!
Godt man er flyttet på landet, hvor dyrlægen (omend han har klinik i Køge) synes det er helt i orden man bliver der :o)

Som det fremgår af billedet er han nu lige så stor som Capriccio - og han bliver først 6 mdr. på torsdag, men kampvægten siger allerede 5 kg - han bliver en kæmpekat, tror jeg :o))
91 dage uden nærkontakt - damn, det bliver en lang og sej vinter at komme igennem :o(
Der er 275 mulige køredage i en sæson, men vejret spiller jo desværre også ind, så regner med ca. 200 køredage.
Så det burde være muligt at nå op over 20.000 km i næste sæson, hvis alt går vel.
SUK, gid det dog var d. 1. marts i morgen.
Bare se, hvor kærligt han har lagt sin ene pote omkring Capriccio :o)

…er noget underligt noget.
Havde selvfølgelig også adventskrans, der på behørig vis blev tændt hver eneste af de 4 søndage inden jul. Kalenderlyset manglede heller ikke osv. osv. osv.
Sådan er det ikke mere.
I løbet af de sidste 5-6 år er min begejstring for at pynte op og i det hele taget tage del i før-julehalløjet aftaget mere og mere.
Jeg ved egentlig ikke, hvad det skyldes, men i betragtning af hvor meget mit liv har ændret sig - til det bedre - de sidste par år, er det måske en ganske naturlig udvikling….eller også er det bare ren og skær dovenskab ;o)
En anden grund kunne formodentlig også være den, at jeg ikke har børn - og derfor ikke bliver “smittet”.
Kattene er i hvert fald helt ligeglade - omend Speedy sikkert ville anse eventuel julepynt som nyt legetøj, der måtte flåes i stykker ;o) En rigtig god grund til ikke at pynte op.
Jeg er dog ikke blevet julehader.
F.eks. synes jeg det er enormt hyggeligt at besøge min mor og hendes mand i december. Min mor forstår nemlig at pynte op, så man bogstavelig talt kan mærke det er jul i det øjeblik, man træder ind ad døren. Hele huset emmer simpelthen af julefred og glæde :o)
Derfor glæder det mig også rigtig meget, at jeg i år skal holde jul sammen med hele min lille familie hos min mor - det bliver bare en rigtig god jul :o)
Og så er jeg vel egentlig også nået frem til det jeg finder vigtigst ved julen, nemlig samværet med familien. Masser af snak, god mad og drikke. Håber dog jeg slipper for at blive syg julenat i år - så vil forsøge at holde igen med flæskesværene :o/
Igennem - især det sidste års tid - er det gået op for mig (bedre sent end for sent!) hvor meget min familie betyder for mig og at det er for dårligt, at jeg har set så lidt til dem.
Det har ellers ikke manglet på invitationer, så det har helt klart været min egen skyld, da jeg har følt det var for “besværligt” med transporten til/fra Fyn og/eller Sverige (Jeg kan ikke fordrage at tage offentlige transportmidler) og derfor har foretrukket at blive hjemme og tage telefonen i stedet for.
Men fremover har jeg kun transportproblemer om vinteren, så fra marts/april 2005 (alt efter vejrforholdene) kan både min mor og min faster godt regne med at se mig mindst 1x om måneden i gennemsnit. Så ved du dét, mor!
Æv. Veninden måtte aflyse, da hun ikke havde det særlig godt - formodentlig begyndende influenza :o( Så nu har jeg en kæmpegryde med risjtaffel-kødsovs stående.)
Det er selvfølgelig brandærgerligt at hun måtte aflyse, men jeg vælger at se det positive i stedet for:
- Behøver ikke tænke på aftensmad; Den skal jo bare varmes (og resten i fryseren)
- Har pludselig hele dagen til at spille Sacred :o)
- Hele hytten er rengjort og opryddet :o) :o)
Jeg får besøg af en veninde og hendes 9-årige datter på søndag. Vi skal have rijstaffel, så der skal købes stort ind i morgen.
Capriccio kan ikke fordrage der er andre i huset, (og slet ikke børn - dem afskyer han helt og aldeles) så han forsvinder - formodentlig ind under min seng. Har temmelig meget på fornemmelsen, at Speedy vil foretage samme stunt - men måske dukke op lidt senere, fordi killinger pr. definition er overnysgerrige - vi får se.
Een ting er i hvert fald sikkert; I det øjeblik gæsterne er taget af sted, er kattene fremme igen ;o)
UPDATE: Som svar på diverse kommentarer til forrige indlæg: At “låne” betyder i denne sammenhæng at “få” - lød bare åndssvagt at skrive “Det hænder man må få et bind”…… *G*
Og så har jeg da lige et spørgsmål til især Anja og Mette:
Bevæger I jer i gakkede gangarter eller bruger vingebindene uden trusser, siden I ligefrem oplever at bind uden vinger stikker af fra jer???
*De sjoveste billeder toner frem på den indre skærm ved tanken om Anja og Mette lige i hælene på flygtende bind* *ROTFL*
… det handler nemlig om vinger.
Personligt køber jeg ALDRIG bind med vinger, men det hænder jo at man må låne et bind - og så er det dælme altid med vinger. Jeg fatter det ikke!
Jeg er af den overbevisning, at de der vinger KUN er sat på, som et ekstra irritationsmoment - som om det ikke var irritation nok at have menstruation i det hele taget!
Så når jeg er nødt til at benytte sådan et “vinge-bind” bliver vingerne resolut klistret fast på bagsiden af bindet, så det fungerer som et rigtigt bind (og desuden er nemt at udskifte - i modsætning til et korrekt monteret “vinge-bind”, hvor man nærmest må flå bindet af og hvor vingerne desuden næsten altid efterlader en stribe af “limen”)
På vejen hjem i dag mødte jeg endnu en af de der “sjove” bilister, jeg ganske ofte skriver om. Denne bilist fik på fornemste vis bevist, at han enten ikke har en sk.. forstand på afstandsbedømmelse - eller også at han bare var en TUmpe. (Det sagde nummerpladen jo egentlig også *G*)
Da jeg kommer kørende, er han på vej frem, men stopper op, da han får øje på mig.
Da jeg så er 40-50 meter fra fjolset beslutter han sig for “at han sikkert godt kan nå det alligevel” og kører atter fremad.
Da jeg ser denne manøvre går jeg ud fra, at han vil placere sig i den yderste af de to vognbaner, eftersom jeg befinder mig i den inderste, så han ikke er til unødig ulempe for mig.
Jeg er dog ikke helt sikker - Han er jo trods alt bilist -og derfor er jeg klar til at bremse - ganske heldigt for mig!
Han placerer sig ganske rigtigt i den yderste vognbane, men skifter så åbenbart mening, da jeg er ca. 15-20 meter fra ham - og fortsætter over i den inderste vognbane, hvor jeg må bremse meget hårdt op for ikke at ende oppe i hans kofanger!
Hvis ikke det var fordi jeg kunne være kommet ret meget til skade, var det godt nok fristende at være fortsat ind i ham… Ville have frydet mig gevaldigt at lave skrammer i hans øse!!
Mand for en TUMPE og ganske mod reglerne fik han både hornet og fingeren (Desværre virkede fingeren ikke efter hensigten….da jeg havde luffer på *GGG*)
Er for nyligt, via BlogBot, stødt på en interessant blog: En skofetichists skabsbekendelser.
Det er jo ingen hemmelighed, at jeg mildest talt er ret ligeglad med skomoden. For det meste finder jeg de såkaldte “Mode-sko” tudegrimme :o)
Tror kun, at jeg een gang i mit liv har oplevet, at der var et par sko/støvler jeg bare måtte eje. De har nu ligget ubenyttet i mit skab i flere år *LOL*
Netop derfor er en side som ovenstående så aldeles fascinerende at læse for mig; Tænk at man kan være SÅ vild med sko og bruge SÅ mange penge på det - det er mig virkelig en gåde og derfor ret sjovt at læse om.
Jeg kan dog sagtens forstå, at man kan være totalt vild med en eller anden bestemt ting, som derfor fylder ualmindeligt meget i ens liv. Var der nogen, der sagde motorcykler? ;o)
… og jeg ELSKER det!
Efter 3 dages afholdenhed måtte jeg atter mærke “suset”.
Da temperaturen i morges viste + 4 grader og vejen virkede farbar, var der ingen tvivl i mit sind, og forventningens glæde boblede i mig, mens jeg iførte mig den dertil krævede påklædning.
Sjældent (om nogensinde) har de danske bilister set en så bredt smilende motorcyklist i den regnvåde morgentrafik :o) Så skidt pyt med at bilisterne, som sædvanlig, lavede diverse underlige manøvrer; INTET kunne ødelægge mit “sus” denne morgen :o)
Samme resultat på hjemturen - hverken kulden, blæsten eller tumpede bilister kunne ødelægge mit supergode humør :o)
Som punktum på en dejlig dag, var aftenhimlen (sidst på eftermiddagen) også aldeles smuk :o)

Efter sådan en tilfredsstillende dag, er det skønt lige om lidt at kunne smide sig på sofaen og nyde Harry Potter og Fangen fra Azkaban :o)
P.S. Stina har forøvrigt gættet rigtigt, hvad angår min countdown :o)
3417 km siger regnskabet nu.
Krydser fingre for at jeg når op over de 3500 km inden ugens slutning, hvor min vinterdepression kommer igen - denne gang med fuld styrke :o(
…at tage mc’en til arbejde i morgen.

I følge DMI skulle vi jo slet ikke få nattefrost i nat…men da der stadig lå “smat” på vejene herude sidst jeg kiggede ud ….så bliver det jo nok 45′eren. ØV.
Til gengæld ser det rigtig lovende ud torsdag og fredag :o)
Desværre har vejrudsigterne det jo med at skifte til det værre hurtigere end vinden blæser på denne årstid.
Men holder ovenstående bare nogenlunde mht. torsdag og fredag, så får jeg godt 100 km mere til regnskabet, inden jeg kører den i vinterhi. (Formodentlig fredag eller lørdag)
“Kære” bilist!
Der er formodentlig temmelig tungtvejende grunde til at overhaling er forbudt, når der er dobbeltoptrukne linier på kørebanen!
Det kunne f.eks. være pga.
- skarpe vejsving
- før jernbaneoverskæring
- vejindsnævring
- generelt dårlige oversigtsforhold
Jeg har sagt det før, men gentager gerne, siden du endnu ikke har fattet det:
Overhaling ved dobbeltoptrukne linier er FORBUDT - også selvom det “bare” drejer sig om en knallert45!!
Det er dælme ikke din skyld at jeg kom helskindet hjem i dag! SKVADDERHOVED!
Aaaah, det lettede :o)