www.ildkat.dk

27. februar 2005

Godt indpakket Esther.

Gemt under: Ikke kategoriseret — Esther @ 19:49

Det tog noget længere tid at rette de engelskopgaver og skrive de udtalelser end beregnet, men nu er jeg heldigvis færdig….og så kan jeg snart gå i seng!!

Vinterferien er jo forbi - det er vinteren desværre ikke - så ifølge vejrudsigten, skal jeg godt nok være pakket gevaldigt ind i morgen tidlig, for i det mindste ikke at fryse de første 20 km af de 33 der er til jobbet.

Derfor skal jeg lidt tidligere op, så jeg har 20 min. til at tage overtøj på ;o)

Overspringshandlinger

Gemt under: Hverdag — Esther @ 11:26

Hvad gør man dog ikke for at udskyde dagens opgaver:

- at skrive udtalelser
- rette engelskopgaver
og
- forberede morgendagens timer.

Jeg har i hvert fald lige pudset vinduerne i stuen - både udvendigt og indvendigt - jeg som (heller) ikke kan fordrage at pudse vinduer!!??!!

Esther - kom så i gang med de opgaver!!!

Åbenbart hårdt at være i København.

Gemt under: Film & tv, Hverdag, Land vs by, Socialt samvær — Esther @ 09:49

Jeg fik i hvert fald ikke rigtig lavet noget i går, efter jeg kom hjem.

Præsterede til gengæld at falde i søvn i sofaen gentagne gange i løbet af eftermiddagen og aftenen. Kom i seng ved midnatstid og stod op kl. 8.30 - så nu må jeg da for pokker have udsovet!

Havde nu ellers en udmærket tur til “storbyen”. Filmen var - som nævnt i indlægget herunder - fantastisk og kan kun anbefales.

Efter filmen fik vi en Lunch-burger på City Rock (tror jeg nok stedet hed - i Scala) og en god gang snak.

Det var superdejligt at se min søster igen - og især at se hende alene! Ikke at jeg har spor imod hendes kæreste, slet ikke, men nogle gange er det altså dejligt bare at være på tomandshånd med hende.

Det blev til en rigtig hyggelig snak, hvor vi jo heller ikke kunne undgå at snakke om motorcykler - og at det måtte være muligt at finde tid til lidt “fællesture” i den kommende sæson.

Lige siden jeg gik i gang med at tage pappet, har en af de ting, jeg glædede mig allermest til, nemlig været at kunne køre på tur med min søster - siddende på min egen mc :o)

Den fornøjelse har jeg altså stadig til gode - og jeg glæder mig!

Efter frokosten var det på tide at vende snuden hjemad. Ganske som forventet gad jeg ikke vade ned ad Vesterbrogade, nøjedes med at gå over på Hovedbanegården - hvor der jo ligger en Matas - KAN JANG er nu i hus :o) - og tage toget hjem.

Nu sidder jeg så her - nogenlunde vågen - og klar til at gå i gang med de skoleopgaver jeg alligevel ikke fik nået inden weekenden *G* - til gengæld er hytten stadig opryddet!!

Så….må hellere komme i gang.

26. februar 2005

Store forventninger til “Der Untergang”…

Gemt under: Film & tv, Historie — Esther @ 15:49

… var hvad jeg havde, da jeg kl. 7.15 i morges satte mig ind i taxaen, med kurs mod stationen og toget, der skulle bringe mig ind til Københavns centrum.

Jeg passer normalt på med at have for store forventninger til en film - så er risikoen for skuffelse noget mindre - men efter alt det, jeg havde læst om “Der Untergang”, kunne jeg ikke andet end at have meget store forventninger til filmen.

Og mine forventninger blev indfriet - til fulde og mere til.

For det første var det en biografoplevelse af de meget sjældne; at sidde i en biograf, hvor alle var musestille i de 2½ time filmen varede!

Selv under de sidste “doku-oplysninger”, sad folk helt stille; der var ingen, der utålmodigt begyndte at tage overtøjet på eller lign. Først da lyset blev tændt igen, kom der liv i folk.

Men okay, det var jo også et voksent publikum - der var ingen unge, tror faktisk min søster og jeg var nogle af de yngste *G*


Filmen veksler mellem scener i den klaustrofobi-fremkaldende dystre Førerbunker og kampene i Berlins gader april/maj ‘45.

Krigs-scenerne er ikke lige så voldsomme som i f.eks. “Saving Private Ryan”, men visse scener snerter derhenad, f.eks. scener fra lazaretter hvor sårede får amputeret lemmer - med håndsav - og formodentlig også uden bedøvelse!

De to skuespillere jeg lagde mest mærke til var - selvfølgelig - Bruno Ganz, der ikke spiller Hitler - han er simpelthen Hitler. Kort sagt; en fremragende præstation!!

Den anden skuespiller er Corinna Harfouch, der spiller Magda Goebbels. Hun spiller hovedrollen i en af filmens allerstærkeste scener; den hvor hun slår sine egne børn ihjel. Og så ikke mere om den scene - den skal opleves!

Så, hvis du har den mindste historiske interesse, bør du ikke snyde dig selv for denne formidable film! Gå ind og se den!

Det skal dog lige siges, at filmen kræver en del af publikum, hvis man skal have det fulde udbytte af den; Kort sagt: Jo mere man ved om 2. Verdenskrig, desto bedre.

Mange af “bunker-scenerne” handler om politik - men er spændende, hvis man altså har den fornødne baggrundsviden.

Jeg fik jo tilbuddet om denne forpremiere i kraft af mit job som lærer. Personligt er jeg meget begejstret for filmen - hvilket også burde fremgå ret tydeligt af ovenstående - og jeg vil helt sikkert se den igen, når den udkommer på DVD, men som lærer kan jeg ikke rigtig se filmen - i sin fulde længde - som et velegnet tilbud til Folkeskolen.

Eleverne har slet ikke den historiske baggrundsviden filmen kræver. De fleste af dem ved jo ikke en gang hvornår 2. Verdenskrig fandt sted!

Desuden har langt de fleste af nutidens unge slet ikke den tålmodighed, der skal til for at se sådan en film. De vil “underholdes” (=action) hele tiden!

Hovedparten af eleverne ville begynde at kede sig efter max. en times tid - De “urolige” allerede efter 15 min. - og gå i gang med at SMS’e, snakke/grine i stedet for - og det har filmen ikke fortjent!!

Derudover har jeg jo i forvejen det princip, at jeg ikke vil undervise om 2. verdenskrig i mine tysktimer - Eneste undtagelse er faktisk emnet “Berlin”, hvor man bliver nødt til at nævne 2. Verdenskrig for at kunne forklare opdelingen i et Øst- og Vesttyskland.

Jeg mener dog godt, at man ville kunne bruge uddrag af filmen i f.eks historie/samfundsfag, hvis man arbejder med 2. Verdenskrig. Lige så ville man også kunne bruge klip derfra, hvis man arbejder med filmanalyse.

Filmen har Danmarkspremiere d. 11. marts 2005.

Filmens danske hjemmeside
Filmens tyske hjemmeside

25. februar 2005

Dovendag - fortjent.

Gemt under: Land vs by, Socialt samvær — Esther @ 18:23

Det eneste jeg har lavet i dag er at bage en kage - en chokokage.

Til gengæld har jeg hele dagen nydt, at ligegyldigt hvilket rum jeg frekventerede, så var/er der bare totalt ryddeligt og rent :o)

Ellers ved jeg faktisk ikke rigtig, hvad dagen er gået med. Har vist mest siddet og surfet på nettet og læst et utal af blogs.

Har også fået bestilt taxaen til i morgen tidlig; Kl. 7.15. Hvad gør man ikke for at komme til en gratis forpremiere en lørdag formiddag ? *G*

Når jeg nu alligevel skal ind til “byen” i morgen - har jeg tænkt mig at besøge nogle butikker, jeg ikke lige har i nærheden til daglig, som f.eks. Matas (nærmeste ligger 14 km fra mit hjem) og få købt det der KAN JANG (Det føles nemlig som om jeg skal til at have endnu en omgang forkølelse - og det GIDER jeg bare ikke!!)

Overvejer at bevæge mig en tur ned ad Vesterbrogade, det plejer at være en hyggelig gade - og ikke mindst plejer Værnedamsvej at have nogle spændende butikker - men lad os nu se - det er koldt - og jeg plejer at blive lynhurtigt træt af Københavns støj og møg og længes tilbage til landluften og ikke mindst STILHEDEN herude :o)

Så det skulle egentlig ikke undre mig, om jeg allerede tog toget hjem igen før middag - vi får se :o)

Hvor dejligt!!

Gemt under: Film & tv, Socialt samvær — Esther @ 12:21

Nu ser jeg - på trods af vejret og kulden - virkelig frem til at tage ind til København i morgen tidlig.

For det første lå billetterne til “Der Untergang” i postkassen i dag. (TAK - endnu en gang - til Patricia!)

For det andet har min travle søster, som jeg ser alt for lidt, på forunderlig vis, tid i morgen formiddag til at gå med mig i biffen :o)))

Det er da bare dejligt! :o)

Der er ikke noget at gøre ved det!

Gemt under: Motorcykler — Esther @ 09:37

Faktum er, at jeg ikke henter min motorcykel på tirsdag - dagen, hvor jeg ellers, rent forsikringsmæssigt, atter må køre på den. Vejret er simpelthen imod mig:

Jeg har længe haft på fornemmelsen, at det ville blive resultatet, fordi vinteren var så længe om at komme i gang. ØV!

Så nu kommer jeg tidligst ud at køre i midten af marts :o(

Selvom vejret skulle bedre sig i anden uge af marts, får jeg ingen glæde af det, eftersom jeg jo desværre skal en uge til Norge (=endnu mere sne).

Så, jeg må bare pænt resignere og lade dagene slæbe sig afsted, indtil jeg atter er hjemme fra Norge - og så håbe på, at vejret har ændret sig til “kørevejr”, når jeg kommer hjem igen.

Hvor jeg dog bare glæder mig til atter at få et liv!

Photo Friday 25. februar

Gemt under: Internet, Katte — Esther @ 09:16

“Ghostly”

I love the way my cat’s eyes look in almost dark :o)

24. februar 2005

Forresten…

Gemt under: Hverdag — Esther @ 22:54

… så blev jeg helt færdig med oprydningen/rengøringen af hytten i dag.

HURRA HURRA! :o)

Det eneste jeg mangler nu er OSO-udtalelserne, samt forberedelse af engelsk/tysk i næste uge, så meget tyder på jeg kan holde helt fri lørdag og søndag :o))

Er forøvrigt mægtig stolt over at have overholdt mit fortsæt om ikke at vende op og ned på nat og dag i denne ferie. Det har jeg det rigtig godt med :o))

Det er forøvrigt også meget praktisk, eftersom jeg skal ud ad døren ved 7-8 lørdag, hvis bio-billetten ellers ligger i postkassen i morgen.

“Vinteren kan da rende os noget så grusomt!”

Gemt under: Ikke kategoriseret — Esther @ 18:30

Foråret er nemlig på vej - ha ha.

Set i min have i dag kl. godt 15 :o)

Flere katte.

Gemt under: Ego, Katte — Esther @ 16:12

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker katte! Selv min blogs URL og navn bærer præg af denne kærlighed :o)

Mine to firbenede livsledsagere, Capriccio og Speedy er jo ved at være temmelig “kendte” i cyberspace; både via min blog, men sandelig også fordi de er indehavere af prisen “Fredagskatten” :o)

Hvad der indtil nu ikke har været særlig kendt, er at de ikke er de eneste katte her på matriklen. Se bare her:

Langt de fleste af dem er fundet enten på loppemarked eller hos en marskandiser. En del har jeg fået foræret og af dem, er der et par stykker, der skiller sig lidt ud:

Nemlig de to store blå katte og den sorte til ventre for dem. De blå fik jeg af en af min daværende mands venner, der bragte dem med hjem fra Kina til mig :o)

Den sorte kat med den kolo-enormt lange hale, har tilhørt min mormor. Den lange hale skyldtes, at katten blev brugt til at servere saltkringler på ;o)

Det hænder stadig, at der kommer en ny kat i samlingen - især er min mor rigtig god til at finde nogle :o) - men jeg er for mange år siden holdt op med at gå decideret på “jagt” efter nye figurer, men falder jeg over en nuttet/sød/smuk kattefigur, der ikke er for dyr, tja, så bliver den købt til samlingen.

I betragtning af hvor meget samlinger af diverse ting og sager (Øl, lightere, kuglepenne, servietter, u name it) kan fylde i folks hjem, synes jeg faktisk min kattesamling er meget behersket :o)

Samler du på noget? Eller har du gjort?

Må have trængt til det:

Gemt under: Hverdag — Esther @ 10:31

Faldt i søvn før 23 i går aftes - og vågnede først 9.30 her til morgen - det tager åbenbart hårdt på mig at lave meget i min ferie ;o)

I dag bliver en rimelig afslappet dag; er næsten færdig med stuen - det eneste, der stadig ligner et “papir-bombekrater” er min dragkiste, men det burde ikke tage meget mere end 1 times tid at blive færdig.

Bagefter kan jeg så gå i gang med de skole-opgaver jeg endnu mangler og så ellers holde FRI :o))

…og så lader det til, jeg må smide en gratis billet til forpremieren på “Der Untergang” ud - der er i hvert fald ingen, der har meldt sig interesseret i billetten endnu ;o)

23. februar 2005

Vil du med i biffen lørdag formiddag - gratis?

Gemt under: Bloggeri, Film & tv, Glæde — Esther @ 16:43

Hvor dejligt!! Tænk, at nogle mennesker bare er så hjælpsomme :o)))

Det kan jo ikke andet end at gøre en totalt glad i låget, at der findes folk som Patricia, der med det samme tilbyder at hente billetterne og sende dem, så jeg alligevel kan få filmen at se.

Må så bare håbe at posten ikke bliver forsinket pga. vejret ;o)

Jeg tilbød Patricia den anden billet, men hun havde desværre en anden aftale. Så nu står jeg med en ekstra billet til lørdag formiddag (København).

Hvis du kunne tænke dig at komme til gratis forpremiere - Popcorn/slik/cola betaler du dog selv *G* - på “Der Untergang” (Officiel premiere d. 11. marts) og tror du kan overleve at se filmen i mit selskab ;o), så send mig lige en mail.

postmaster-snabela-ildkat.dk

OBS: Ovenstående “tilbud” gælder dog kun såfremt billetterne ligger i min snail-mailbox fredag. Hvis de ikke gør det, skal jeg nok give vedkommende besked pr. mail.

Så sku’ da os’!!

Gemt under: Bloggeri, Film & tv — Esther @ 15:36

Har lige fået en mail, hvor jeg og en ledsager bliver inviteret GRATIS til forpremiere på filmen “Der Untergang”. Sådan noget HØ!

Misforstå mig korrekt; Jeg vil meget gerne se den film - har også skrevet om den tidligere - nemlig 15. september sidste år.

Der er bare liiiiiiige et aber dabei:
Godt nok er det muligt for mig - omend med besvær - i det her vejr - at tøffe de 6-7 km til stationen og så tage toget ind til biffen.
Problemet med de hersens forpremiere-billetter er bare, at de skal afhentes senest dagen før forestillingen - og så bliver det sgu lige et nummer for besværligt; Tage ind til Kbh. for at hente en billet - tage hjem igen - og så atter tage afsted tidligt næste morgen (Forestillingen er om formiddagen!) det er dælme dyrt i transport og vil ovenikøbet koste sådan ca. 6 timers transport i alt! De vil formodentlig ikke have folk fra landet ind og se filmen, siden de laver sådan en åndssvag regel!

Så jeg må vente til den kommer på dvd, men damn, hvor jeg ÆRGRER mig!

Nå ja…

Gemt under: Hverdag — Esther @ 13:57

Alt taget i betragtning kunne det vel være værre at rydde op/rengøre “bombekrateret”.

Måske jeg synes det er noget nemmere i dag, fordi:

- Jeg ikke har travlt - i følge min plan skal jeg bare være helt færdig med alle mine “opgaver” fredag aften.

Jeg har fået og får en hel masse hjælp af - i nævnte rækkefølge: The Beatles, Grease Soundtracket, Smokie, TV•2… :o)

Er allerede 1/3 igennem anden halvdel af stuen = den værste del - da dette er selve “nedslagsstedet” ;o) - så det går da over al forventning :o))

Næste side »