www.ildkat.dk

30. november 2005

Der gik godt nok ikke lang tid…

Gemt under: Jeg - et madøre! — Esther @ 17:07

… førend mine elever havde gjort kål på hele marcipan-træstammen :o)

28. november 2005

…og det var så den weekend…!

Gemt under: Computer m.m. — Esther @ 22:50

Søndag og mandag blev tilbragt i byerne Rogue’s Encampment, Lut Gholein, Kurast, Pandemonium og Harrogath - med andre ord; Jeg har spillet Diablo.

Men - nu måtte jeg desværre stoppe - skal jo på arbejde i morgen. helt til kl. 17.30! Trøster mig med, at jeg igen kan holde fri fra i morgen aften til næste tirsdag formiddag, hvor turen går til Island. Jeg kan lige holde det ud *G*

27. november 2005

Jeg må se at få øvet mig noget mere i dart…

Gemt under: Motorcykler, Socialt samvær — Esther @ 00:45

… jeg ryger skisme altid ud på streger! *G* I hvert fald 9 ud af 10 gange.

Julefrokosten i klubben blev akkurat lige så hyggelig, som jeg havde forestillet mig. Maden var rigtig god og der var rigeligt af den.

Til gengæld er mit dartspil temmelig utilfredsstillende! *G* Jeg kan bare ikke lukke af! ØV *G* Nå, men det var nu sjovt nok alligevel :o)

Hjemturen gik helt fint - jeg kom hjem i god behold og uden at fryse overhovedet - styrlufferne og el-visiret fungerer nemlig også fuldt tilfredsstillende i frostvejr :o)

26. november 2005

Julefrokost - og?

Gemt under: Singleliv — Esther @ 13:44

Jeg har aldrig fattet det koncept med at man skal te sig fuldstændig vanvittigt til en julefrokost; drikke sig hjernelam og dyrke sex til højre og venstre, for så at vågne op med tømmermænd af flere slags dagen efter. Folk er helt klart velkomne til at te sig tosset - det er bare ikke noget, jeg gider.

For det første kan jeg mildest talt ikke fordrage at have tømmermænd - har haft det ca. 10 gange i mit liv, hvilket var alt rigeligt - og af samme årsag foretrækker jeg altid at være ædru. Det er også mest praktisk, når jeg helst vil kunne køre hjem på mc’en efter festen :o)

Det betyder dog ikke, at jeg keder mig til fester. Jeg er fuldt ud i stand til at te mig fjollet uden indtagelse af promiller *G*

For det andet har jeg aldrig nogensinde været til en julefrokost, hvor jeg havde lyst til så meget som at kysse på en eller anden, så sex til en julefrokost har aldrig været aktuelt, hvilket er fint nok med mig - sex er jo alligevel noget jeg foretrækker at klare selv *G*

Nå, men det kunne være jeg skulle finde lidt kluns frem; Det bliver bukser og sweater - det er ligesom mest praktisk til mckørsel.

Jeg skal nemlig til julefrokost i klubben lige om lidt :o)

25. november 2005

Den søde tand.

Gemt under: Jeg - et madøre! — Esther @ 20:27

Så har jeg kreeret min første marcipan-træstamme.

En rigtig konditor kunne helt sikkert have lavet en, der var noget kønnere, men jeg er nu ret godt tilfreds - i sær med “svampene” - de ligner skisme svampe!

Indeni er der en marcipan-nougatroulade - altså noget af en kaloriebombe. Men! Nu har jeg heller ikke tænkt mig at spise den alene, så det går nok :o)

Udover træstammen fik jeg lavet choko-rosiner - indtil videre kun med mørk chokolade, men jeg overvejer da at få lavet en portion med hvid chokolade også.

Jeg har også (vilde) planer om at lave pebermyntepastiller og konfekt-frugt (ingredienserne blev i hvert fald anskaffet i dag) - men det må blive en anden dag.

Laver du konfekt?

Om det fyger?

Gemt under: Shopping, Vejret — Esther @ 17:42

Tjoe - en smule måske *G*


Taget for 10 min. siden.

Det er i hvert fald rart, ikke absolut at skulle ud i det møgvejr her til aften.

Jeg fik forøvrigt købt ind til den store guldmedalje tidligere i dag. Er du færdig, hvor kan der bare være meget i sådan en af Kvickly’s store indkøbsvogne - og den blev fyldt op!

Jeg er mægtig glad for, jeg kun tager på sådanne “indkøbsraids” 2-3 gange årligt - jeg fatter ikke at folk orker den slags indkøb ugentlig - det er jo både varmt og besværligt - men indrømmet, det er dælme dejligt, når først man har fået alle indkøb pakket ud og stillet på plads :o)

24. november 2005

Så skal der købes ind!

Gemt under: Shopping — Esther @ 22:04

I morgen skal jeg købe ind til klubbens julefrokost sammen med en anden fra klubben, der kommer i bil.

Det betyder, at jeg får mulighed for at købe ind til mig selv også uden at skulle tænke på at begrænse mængden til topboksens størrelse - og sådan en mulighed udnytter jeg selvfølgelig :o)

Godt nok kører jeg rimelig ofte med min udlejer ned i det lokale supermarked, men deres vareudbud er alligevel temmelig begrænset. Mere specielle varer som f.eks. pistaciemasse og mascarpone (eller hvordan det nu staves) fører de slet ikke, så det bliver dejligt - for en gangs skyld - at handle i et supermarked, hvor udbuddet er noget større.

Så, nu vil jeg bevæbne mig med pen og papir og gå i gang med at udfærdige en indkøbsliste :o)

UPDATE: Den liste blev godt nok temmelig lang - tænk at man kan mangle så meget! *G*

Så er Diversionen stillet i hi.

Gemt under: Motorcykler, Vejret — Esther @ 20:18

Det var slet ikke så slemt som sidste år at sige “på gensyn” til mc’en, hvilket helt klart hænger sammen med det faktum, at jeg stadig har en mc at køre på :o)

Turen ind til Aagesen gik fint - omend jeg var en smule generet af støvregn og tildugget visir. (Ledningen til “el-visiret” sidder jo på YBR’en) Men det var nu en frydefuld fornemmelse at køre på en maskine, der accellerer direkte voldsomt, sammenlignet med YBR’en. (Jeg er mægtig glad for YBR’en - ingen tvivl om det! - men Diversionen er altså sjovere at accellerere på. *G*)

Efter afleveringen hoppede jeg på en bus ind til centrum. Jeg stod af ved Vesterbrogade/Enghavevej og gik så op mod Hovedbanegården. Jeg fik kigget en smule på vinduer, men indkøb af julegaver blev det nu ikke til. Som jeg allerede havde haft på fornemmelsen inden jeg tog hjemmefra, foretrak jeg at bare at komme væk fra København igen.

Det var helt afgjort den store taske med styrthjelmen og andet “køregrej”, der forkortede mit ophold i København. Egentlig ville jeg gerne have været inde i ISO, men at slæbe rundt på sådan en stor taske i et supermarked ville der næppe blive set særlig velvilligt på - og den var alt for stor til et taskeskab (Den ville fylde mindst 3 alm. taskeskabe) - så jeg nøjedes med en tur opad Vesterbrogade - og så tog jeg hjem.

Hjemme igen var det så tid til at få regnet et delvist kmtal for 2005 ud - det blev til i alt 17.817 km på “den røde”, hvilket jeg er godt tilfreds med.


Jeg glæder mig nu til atter at have dette udsyn - til foråret.

Dagens program: Sæsonens sidste tur på Diversionen.

Gemt under: Motorcykler, Vejret — Esther @ 10:42

Den skal nemlig stilles i vinterhi i dag.

Godt nok er der stadig et par dage til d. 30 november, men vejrudsigten for de kommende dage lyder ikke ligefrem opmuntrende - set fra en mc-med-kåbes-synsvinkel - så jeg har taget beslutningen, at den skal afleveres til vinteropbevaring i dag.

Eftersom jeg afleverer den i København, overvejer jeg evt. at få købt et par julegaver - men da jeg skal slæbe rundt på styrthjelm, overtræksbukser, rygskjold og handsker, bliver det næppe det helt store.

Tror nærmere jeg hurtigst muligt vil hoppe på et tog hjemad… og så fryde mig over, at der hjemme i garagen stadig står en motorcykel at køre på :o)

23. november 2005

Laaaaaaaang, laaaaaaaang weekend :o)

Gemt under: Ferie-fridage, Skoleliv — Esther @ 17:36

Så er weekenden begyndt for mit vedkommende - det er dog nok mere rammende at sige “perioden med de mange fridage” er startet.

Som allerede nævnt kan jeg holde weekend fra i dag - skal først på job igen tirsdag. Godt nok bliver tirsdagen en meget lang dag, fra 8.30 til 17.30 eller senere, meeeeen mon ikke jeg overlever, når man nu tager i betragtning, at jeg derefter kan holde fri t.o.m. den 11. december? Jeg tror det ;o)

Godt nok skal jeg lige tilbringe 4 dage i Island i starten af december - det er jeg nu ikke synderlig ked af - og inden da skal jeg have afleveret prøveoplæggene til den tyskprøve jeg har i januar, men alt i alt må jeg indrømme, at kalenderen for det næste stykke tid ser ualmindelig dejlig tom ud :o)

22. november 2005

Førstehjælpskursus

Gemt under: Ego — Esther @ 20:10

Sammen med mine kolleger har jeg lige gennemført et 12 timers kursus i førstehjælp.

Én ting er at øve sig på en dukke, men om man også kan bruge det, man har lært, lige så flot som hende her, når det virkelig gælder, det aner jeg ikke. Jeg kan jo kun håbe, at jeg kan huske, hvad jeg har lært, hvis jeg nogensinde skulle komme i en lignende situation.

Sådan et kursus skal genopfriskes hvert 2. år på et nyt kursus (min. 3 timer) - så det er vist ikke nogen skade til, hvis jeg en gang i mellem sætter mig til skærmen og “træner” med den CDrom vi fik udleveret i forbindelse med kurset.

Benzin-økonomisk mc.

Gemt under: Motorcykler — Esther @ 17:33

Det er godt nok en benzin-økonomisk lille maskine jeg har anskaffet mig som vintermc:

På knap 10 L kører den minimum 370 km :o)

20. november 2005

… og menuen de næste par dage/uger…

Gemt under: Jeg - et madøre! — Esther @ 11:03

… kommer til at bestå af et eller andet med aspargeskartofler til.

Tænkte det nok var på tide at få gravet de sidste aspargeskartofler op, inden nattefrosten virkelig begynder at batte……og det gjorde jeg så.

Jeg var forbløffet! Godt nok erindrede jeg, at der var “en pæn bunke” - men da jeg begyndte at grave dem frem, blev der bare ved med at være kartofler…

Hele 3 kg af de lækreste aspargeskartofler:

MUMS!

18. november 2005

Tildugget visir?? Ikke her :o)

Gemt under: Motorcykler, Shopping — Esther @ 22:31

Noget af det mest irriterende ved at køre mc ved lave temperaturer, er at hjelmens visir dugger så meget til, at ens udsyn bliver noget nær ikke-eksisterende.

Jeg har prøvet med både antidug og opvaskemiddel på visiret - og hvad der ellers findes af gode forslag - men de var bare ikke gode nok. Visiret duggede stadig. Selvfølgelig er det altid en mulighed at køre med visiret lidt åbent - altså lige bortset fra det er pivekoldt, når termometeret viser under 5 + grader…! (Med 35-50 minutters kørsel til jobbet, er det ikke anbefalelsesværdigt at fryse allerede efter 10 minutters kørsel)

Derfor har jeg nu til aften - med stor hjælp fra 2 af klubbens medlemmer (Tak K og S!) fået monteret et stik på mc’ens batteri, som (det nye) visir så bare tilsluttes. Det nye visir har tynde eltråde (ligesom bagvinduer i biler) der sørger for at udsynet aldrig bliver generet af dug - og det virker, skulle jeg hilse og sige :o)

Fik det nemlig afprøvet på turen hjemad og fik kun en smule dug i bunden af visiret (hvor der ikke er eltråde), mens udsynet var totalt dugfrit. SKØNT! :o)

Derudover fik jeg monteret mine styrluffer og de virker også efter hensigten; På trods af jeg kun kørte med almindelige mchandsker inde i lufferne og ikke de store luffer, jeg ellers har brugt de sidste par dage, var mine hænder stadig varme, da jeg nåede hjem.

Så jeg skal lige love for, at YBR’en nu er blevet en rigtig vinter-mc :o))

Dystert, men spændende læsestof.

Gemt under: Læsestof, Shopping — Esther @ 10:00

Eftersom jeg jo ikke kan gøre noget ved vejret, kan jeg jo lige så godt få det bedste ud af det og derfor anskaffe mig noget nyt læsestof til fritiden.

Jeg frekventerer stadig det lokale bibliotek 1-2 gange om måneden, men det er jo ikke alle bøger, jeg kan nøjes med at låne (Nogle af dem er det nok heller ikke muligt at låne). Nogle bøger må jeg bare eje.

Derfor har jeg atter været på besøg hos Amazon og fået udvidet min bogsamling lidt.

Lige så snart jeg er færdig med den sidste biblioteksbog (Edward Rutherford’s “Skoven”) - går jeg i gang med Patricia Cornwell’s “Portrait of a Killer: Jack the Ripper - Case Closed”… hvis jeg da ikke først læser Steve Jones’ “London, the Sinister Side”, som omhandler de mere dystre sider af London’s historie, som f.eks. henrettelser, sygdomme, generelle levevilkår og mordere (herunder et pænt stort afsnit om Mr. Jack).

Næste side »