www.ildkat.dk

30. juni 2006

Hvor pokker bliver mit benzinkort af?

Gemt under: Brokkassen, Motorcykler — Esther @ 21:37

For knap 3 uger siden blev jeg ellers så positivt overrasket over HydroTexacos hurtige besvarelse af min mail angående et nyt benzinkort, da det gamle pludselig ikke duede mere.

Efterhånden er jeg dog ved at være ret træt af at vente på det nye benzinkort - jeg mindes ikke, at det tog mere end 3 uger den gang jeg bestilte et i første omgang.

Så nu har jeg lige sendt dem en mail, så må jeg se om det hjælper, for det er dælme surt at undvære benzinkortet (og gå glip af 15 øre pr. tanket liter) så længe.

Noget af en skraber…

Gemt under: Motorcykler, Sovevaner — Esther @ 21:16

… Capriccio og jeg tog os i eftermiddags; fra 14-18, men vi må jo have trængt til det ;o)

Var lige en tur forbi klubben og vende - og derefter tog hjemturen lige et par ekstra km, så alt i alt nåede jeg 2513 km i juni måned (+ de 4-500 km jeg kørte uden fungerende speedometer) så jeg kan ikke påstå, jeg ikke får kørt noget :o)

I morgen burde den stå på oprydning i stuen - der trænger gevaldigt - men det er jo muligt, at vejret er så godt, at en køretur lokker noget mere *G*

Søndag skal jeg under alle omstændigheder ud og køre. Da skal jeg nemlig op til Anja i Nordsjælland - det glæder jeg mig til. Det er 100 år siden vi sidst har set hinanden.

Halvsløj Capriccio.

Gemt under: Bekymring, Katte — Esther @ 12:27

Blev vækket i nat af en stornysende og hostende Capriccio. Han så temmelig sløj ud, så noget af det første jeg gjorde her til morgen, var naturligvis at få ham til dyrlæge.

Speedy kom også med for det tilfælde at det skulle være noget smitsomt.

Speedy var sund og rask, men det var Capriccio ikke :o(

Enten har han en begyndende infektion eller også har han astmatisk bronchitis. Han fik et skud antibiotika og de næste 12 dage står den på ½ pille om dagen samt 2x inhalator om dagen.

Det betyder selvfølgelig at jeg har måttet ændre en hel del på mine planer for den nærmeste fremtid, f.eks. har jeg måttet aflyse min tur til Ringridningsfesten i Sønderborg i næste weekend.

Det er brandærgerligt, da jeg havde glædet mig meget, både til festen, men så sandelig også til at være sammen med mine gode venner - men min kats helbred kommer nu en gang i første række.

Tiltrængt hvile til ørerne.

Gemt under: Musik, Shopping — Esther @ 00:37

Så er det vist ved at være på tide at få lukket ned for i aften - i særdeleshed for musikken, for mine ører er godt nok ved at være ret trætte - måske fordi jeg har hørt Melissa Etheridge uafbrudt i 5 timer og derefter Quireboys i knap 3 timer - men for filan da noget fedt musik ;o)

Fik forøvrigt lige mail fra Amazon; De har afsendt mine 2 CD’er (”Well Oiled” + “A Bit of What You Fancy/Bitter Sweet and Twisted: Remastered”) med - det kan vel ikke undre - Quireboys *G*

29. juni 2006

32291 kilometer…

Gemt under: Motorcykler — Esther @ 22:41

… er hvad jeg indtil videre har trillet på mine motorcykler siden den 5. oktober 2004!

Sådan noget havde jeg tid til at regne ud, når jeg gik død i udformningen af det nye layout - men nu er det der altså - det nye layout - og endda helt uden hjælp fra Anja! - dét er sgu stort! *G*

Nyt er måske så meget sagt, der er først og fremmest ændret på farverne - også på de underliggende sider - derudover har links fået en anden farve, hvilket var temmelig tiltrængt.

Det er muligt, jeg er den eneste, der bryder mig om mine nye farver - men det er vel også det vigtigste; at jeg kan holde ud at se på det *G*

Ude af drift

Gemt under: Skavanker — Esther @ 16:38

Sålænge jeg sidder eller ligger, har jeg ingen problemer, men hvis jeg skal gå og/eller bukke mig, så gør det nas i ryggen/lænden.

Heldigvis plejer sådan noget kun at vare en enkelt dag, så jeg vil med god samvittighed tilbringe resten af dagen enten siddende eller liggende :o)

28. juni 2006

FRUST!!

Gemt under: Bloggeri, Brokkassen — Esther @ 23:32

Ih, hvor jeg forstår hvordan Anita havde det forleden - er selv i næsten samme situation.

Jeg er ved at være dødtræt af farverne på min blog.

Af samme grund har jeg siddet de sidste par timer og rodet med diverse farvekombinationer, men kan bare ikke finde noget, der “passer sammen”.

Da jeg startede, havde jeg en ide om at jeg ville have mørke farver som baggrund og så lyse til fonts, men nu er jeg ikke så sikker mere. Syntes ellers at den nuværende fontfarve ville egne sig glimrende som baggrundsfarve, men så kunne jeg sgutte finde 2-3 lyse font-farver, der passede til.

Det er som om der slet ikke findes nok farver (Sikke noget sludder, der er millioner af farver, bare ikke nogle, der lige passer mig.)

For det ikke skal være løgn er jeg nu også ved at blive træt af bloggens opbygning…..ARGH!

HMPFR, tror sgu bare jeg går i seng.

Atter sorte fingre :o)

Gemt under: Motorcykler — Esther @ 21:21

Trillede atter en tur ud på værkstedet og fik rodet lidt med YBR’en, hvilket selvfølgelig gav sorte fingre……. og så er det jo ekstra sjovt at opdage, at der er lukket for vandet pga. gravearbejde…!

Nå, men så slap jeg da for at vaske XJ’eren i dag. *G*

SEAS - for hulan da også!

Gemt under: Brokkassen, Musik, Shopping — Esther @ 16:42

Mens jeg sad og lyttede til tidligere omtalte Melissa Etheridge, sagde det pludselig POUFF….og al strøm forsvandt igen - igen.

For hulan da også! Det er garanteret ikke skidesundt for min PC at få frataget strømmen i tide og utide. HMPFR!

Blev da heldigvis bare så sur, at jeg kørte en tur på motorcyklen. Kørte til Bilka i Hundige, bare for at få tiden til at gå, så der forhåbentlig atter ville være strøm, når jeg kom hjem.

Den tur var nu ikke så skidt igen; der var tilbud på DVD’er til 30,- stykket, så fik lige kapret mig “Killing me softly” (med hammerlækre Joseph Fiennes), “The Last Temptation of Christ” og “In the Name of the Father”.

Kom hjem for ca. 20 minutter siden - og der var atter strøm - sålænge det nu varer!

Benytter selvfølgelig lejligheden til atter at høre Melissa - det er muligt det er et gammelt album, men for filan, hvor er det GODT! :o)

Genhør med Melissa Etheridge.

Gemt under: Musik — Esther @ 12:31

I 1988 så jeg et eller andet amerikansk tvshow, hvor Melissa Etheridge sang “Bring me some water” - og måtte straks ud og anskaffe mig den LP (”Melissa Etheridge”), for den sang var da for god. Det viste sig forøvrigt at hele LP’en var lytteværdig :o)

Mener det var en gang i 89 at jeg også oplevede hende live på det hedengangne Montmartre - fed koncert. Det var dengang jeg stadig gik til koncerter.

Nå, men de sidste mange år har jeg ikke rigtig lyttet til mine LP’er, da min adapter til pladespilleren har været i udu i temmelig mange år (Regner dog med på et eller andet tidspunkt at finde en anden *G*)

Her den anden dag faldt jeg så over omtalte album på CD - til en billig penge - og så var der jo ikke langt fra tanke til handling og i dag kom den med posten, så nu sidder jeg og genhører albummet - og det holder skisme endnu :o)

27. juni 2006

Så fik jeg alligevel bestilt noget!

Gemt under: Motorcykler — Esther @ 22:42

5 timer i klubbens værksted blev det til.

Ikke fordi jeg lavede ret meget af arbejdet, det har jeg ligesom ikke forudsætninger for at kunne gøre - endnu.

Håber da jeg efterhånden får lært en smule, så jeg ikke hele tiden er afhængig af en af “drengene” gider hjælpe mig. Jeg hjælper til så godt jeg nu kan - får i det mindste kulsorte, olieindsmurte fingre *GG*

Under alle omstændigheder sætter jeg stor pris på at de gider hjælpe - så endnu en gang mange tak for hjælpen, drenge! :o)

Hvad fik jeg så lavet?

Først fik XJ’eren en ny “dims” i forhjulet (Spørg mig ikke, hvad den hedder, det har jeg glemt, men nu virker mit speedometer optimalt igen *GG*) og derefter skiftet luftfilter og tjekket tændrørerne. Til sidst fik jeg renset tændingskablet (tror jeg det hedder) så nu vil den atter starte, selvom den skulle stå i 1. gear.

Derefter gik jeg i gang med at vinterklargøre YBR’en. (Igen med hjælp) Kæden kom af og blev renset og derefter smurt godt og grundigt ind i kædeolie.

Udstødningsrøret fik jeg af - næsten uden hjælp - og det samme gælder “side-pladerne” (Den plade passager-fodhvilerne sidder på).

Begge dele skal males sorte, så de er bedre beskyttet mod vinterens salt - det skulle gerne resultere i mindre rust.

Faktisk ender det nok med at YBR’en bliver skilt ad mere eller mindre, så diverse bolte og møtrikker kan blive smurt ind i fedt. Jo, det er et større projekt, men heldigvis er der stadig længe til november, så mon ikke jeg når det?

Det var i hvert fald rart at komme i gang - og også at få lavet noget på trods af ferie-comaen :o)

Ferie-coma

Gemt under: Ferie-fridage — Esther @ 15:11

Har egentlig nok at give mig i kast med her i ferien (som f.x. skoleforberedelse, oprydning etc.) men det er som om jeg er tappet for energi.

Jeg får ikke lavet en sk..!

Det må vel være det, der hedder ferie-coma?!

Bliver næppe den store fan af MSN

Gemt under: Internet — Esther @ 11:05

Nu har jeg så lige prøvet at bruge min nyinstallerede MSN.

Selvfølgelig var det enormt hyggeligt at kunne “snakke” med Anja - ligesom vi gjorde i “gamle dage” på ICQ - men det gik virkelig op for mig, hvorfor jeg IKKE har savnet at have sådan et chatprogram:

- Jeg får ikke lavet en skid andet imens - og det irriterer mig.
- I forhold til ICQ fylder den også en hel del mere, sådan rent visuelt på skærmen.

Men, så længe jeg kun har 2 på listen - og kun tænder den af og til - så kan min irritation vel holdes nogenlunde i ave *G*

ARGH - strømsvigt!

Gemt under: Brokkassen — Esther @ 09:47

Hvor tiden dog bare går ekstremt langsomt, når strømmen forsvinder og jeg ellers lige havde planlagt at få en masse skolearbejde fra hånden.

Kl. 16.30 i går, sagde det POUFF og strømmen gik. Takket være alle de lynnedslag, der havde været i løbet af dagen!

Kl. 20.30 kom strømmen igen - i ½ minut!

Kl. 22.30 kom strømmen igen - i ½ minut!

Ved 23.30-tiden hoppede jeg så i seng med en lillebitte læselampe, der ikke giver det bedste læselys, men dog er bedre end ingenting. Læste en times tid og faldt så i søvn - og håbede at strømmen ville være tilbage her til morgen - det var den heldigvis :o)

Strømsvigt er drønirriterende, vi er jo pokkers afhængige af skidtet, men det der undrer mig mest, er at vi får så relativt lange strømsvigt hver eneste gang, der er orkan eller voldsomt vejr som i går.

Kan SEAS for pokker ikke snart få gravet samtlige ledninger NED i stedet for stadig at have de fleste ledninger i mit område som luftledninger. Vi er for pokker i 2006! *G*

26. juni 2006

…og glæden varede kort!

Gemt under: Motorcykler, Vejret — Esther @ 14:59

Blev vækket af voldsomme tordenbrag kvart i 7 i morges.

Jeg synes faktisk temmelig godt om de der voldsomme brag, der nærmest får huset til at ryste.

Det var rigtig fedt at ligge under min lune dyne og gasse mig, mens jeg hørte regnen tromme mod ruden og de konstante tordenbrag efterfulgt af kraftige lyn……..lige indtil jeg pludselig kom i tanker om at jeg jo for filan skulle ud og køre i det møgvejr!

Havde jo ligesom sidste planlægningsmøde inden sommerferien kl. 10…. Så var det sjovt nok ikke så hyggeligt mere *G*

Mens jeg fik morgenmad var det dog som om regnen stilnede en smule af. Godt så. På med køredresset og så ud ad døren.

I samme øjeblik jeg trådte ud ad døren gik regnen over i noget, der mindede temmelig meget om skybrud. Hvor sjovt at skulle køre mc i det vejr!

Nå, men jeg kom da helskindet ind på job - der var heldigvis ikke så megen trafik på Køge Bugt, så jeg slap næsten for bilernes “vandkaskader” og blev heller ikke ramt af et vildfarent lyn.

Jeg var heller ikke gennemblødt, det var kun handskerne.

Kl. godt halv to var vi færdige og kunne tage hjemad.

Regnen var næsten hørt op, og da jeg nåede i nærheden af Køge, regnede det praktisk talt ikke mere, så jeg smuttede lige forbi El-Giganten i Ølby og fik nye patroner til printeren.

Nu sidder jeg så herhjemme og det er så småt ved at gå op for mig at jeg nu har SOMMERFERIE!

Det er lige før jeg håber, vejret ter sig lige så voldsomt i morgen, hvor jeg kan blive liggende i sengen *G*

Næste side »