… og det smagte dælme godt!



For jeg har da vist fået bikset noget af en lækker nytårsmenu sammen - det synes jeg i hvert fald selv:
Forret: avocado m/rejer og dressing
“Mundrens”: 1 kugle citronsorbet
Hovedret: oksemørbrad, bagt kartoffel m/persillesmør, grøntsager
Dessert: Stracciacella is
Da jeg ikke drikker rødvin, er vinen favorithvidvinen: Verdicchio dei castelli di jesi
Senere på aftenen: kransekage og Fior di Latte (grappa m/ hvid chokolade)
Jeg glæder mig, ja jeg gør så :o)
Bordet har jeg ikke dækket endnu - Speedy ville bare pille pynten af inden spisetid! :o)
Om et par timer går jeg op til min udlejer med en flaske Moscato Spumante for at ønske godt nytår, men inden da skal jeg lige være færdig med de resterende opgaver.
Hvis jeg skal nævne et enkelt ord, der beskriver min juleferie rammende, så er det “søvn”. Sjældent har jeg da brugt så meget tid på at sove.
(Heldigvis har jeg jo så haft en ferie at sove i, men det nytter jo ikke noget at være træt hele tiden, når jeg skal begynde på jobbet igen på onsdag. Så, jeg skal til og i gang med lyslampen fra i morgen.)
Selvom jeg er gået i seng i rimelig tid, har jeg gentagne gange bare slukket vækkeuret om morgenen (8-9 tiden) og sovet til langt op ad formiddagen - til min store irritation.
Nå, men ikke desto mindre vågnede jeg af mig selv her til morgen - eller også var det pga. den kraftige blæst - meget tidligere end vækkeuret.
Med alle de ting jeg skal nå i dag, var det jo alletiders gave at få - og derfor stod jeg da også op - kl. 7.15 :o)
De første to af dagens gøremål er allerede klaret - så det kan være det ender med, jeg får god tid i dag! *G*
Hav en god dag.
OBS: Links virker ikke!
Så fik jeg resten af 2006 med (minus een dag - den i morgen)
Juli
- Deltog i klubbens årlige ” Børnedag”
- Køreture til Møn, adskillige ture i Skåne, Sydfyn, Sønderborg, Sjællands Odde
- “Against the Wind” udkom endeligpå DVD – og den måtte jeg fluks eje!
- Blev atter grebet af slægtsforskningen – enormt tidskrævende
August
- Solgte min knallert45
- Anskaffede mig en digital diktafon
- 40 års fødselsdagsfest i Sønderborg
- Min egen 40 års fødselsdagsfest
- Fik mig endelig ny dyne (en dobbeltdyne, så der er plads til både mig og kattene *G*)
September
- 11. september blev Bakken lukket
- Tog fusen på min mors mand ved at ankomme med morgenmad kl. 7.20
- Capriccio fik konstateret astma :o(
- Begyndende ”Rom-feber”; anskaffelse af dvdboxen ”Jeg, Claudius”
Oktober
- 5. oktober var en stor dag; nemlig 2 årsdagen for erhvervelsen af mcpappet
- Fortsat ”Rom-feber” – nu med ”ROME”dvd-boksen.
- 15.-20. oktober – var jeg på en fantastisk tur til Rom
- … og efter hjemkomsten besluttede jeg mig for at jeg vil lære italiensk
November
- Var på tur til Louis i Hamburg med 70 andre motorcyklister
- Fik lige set alle 12 afsnit af ”ROME” en gang til
- Min arbejdsgiver besluttede at et godt psykisk arbejdsmiljø ikke gælder for mig fra 2007
- 23. november kom XJ’eren i vinterhi
December
- 9. december bestilte veninden og jeg endnu en rejse til Rom :o)
- 10.-13. december var jeg en tur i Berlin
- 17. december - Vandt 1352,- i Joker
- blev jeg ”lettere afhængig” af krydsordblade
- 23. december holdt vi jul i år, så d. 24. sad jeg bare hjemme, stadig lettere groggy efter mit ”mavehalløj”
Jo, 2006 var sandelig – også - et dejligt år :o)
Så - det var vist dét!
OBS: Links virker ikke!
Så er året ved at være slut og som så mange andre gør jeg også status over det år, der nu næsten er gået.
Det kan godt være at 2005 var et rigtig godt år for mig, men det har 2006 så sandelig også været.
Det er faktisk ret tydeligt, at årene generelt kun har været gode siden jeg fik motorcykel – så hermed anbefales anskaffelsen af en motorcykel på det varmeste ;o)
Fordelt på måneder så første halvdel af mit 2006 således ud:
Januar
- var præget af dårligt mc-vejr og dermed for lidt tid til andet end at sove og arbejde
- Jeg havde mit ene tyskhold til 10. kl. prøven – med fint resultat
- Jeg nåede den alder, hvor ”usynlig overgang” i brilleglassene blev nødvendig
Februar
- Kunne jeg fejre 2 års dag som blogger
- Var jeg generelt bare sur, irriteret og utilfreds med vejret
Marts
- Fik jeg ryddet en smule ud i mit habengut – og fyldt hele 6 store flyttekasser til loppemarked.
- Syntes jeg folk teede sig fuldstændig vanvittigt blot pga. en influenza
- Var jeg at finde på Nørrebrogade til Bakkeåbningen
April
- 2.-6. april var jeg i Prag med min klasse
- Den 7. april kom XJ’eren ud af sit vinterhi
- Den 21. april var jeg færdig med årets prøveopgivelser – ny personlig rekord
- Den 22. bestilte jeg 40års fødselsdagsgaven til mig selv: en tur til Rom
Maj
- Trillede årets første tur til Sønderborg
- Smagte sushi for første og hidtil eneste gang - i mit liv
- Fik malet mit soveværelse – meget tiltrængt!
- Smadrede jeg min Cdbrænder – ikke med vilje og pokkers ubelejligt
Juni
- 5.-9. juni var jeg censor på Bornholm – men havde også lidt tid til at trille rundt på øen
- Var jeg til 20 års Gymnasiejubilæum
- Havde jeg fornøjesen af 2x strømsvigt i flere timer pga. de enorme vandmængder/tordenvejr
Det må eddermame være surt at vinde alle de penge - og så få hjertestop.
:o)
Jeg er ellers ikke den store suppespiser, men det har muligvis ændret sig fra i dag af.
Jeg har nemlig lige indtaget en portion af den lækreste, lækreste suppe; kartoffelsuppe.
Ved godt, at kartoffelsuppe lyder rigtig kedeligt, men jeg kan faktisk ikke mindes at have smagt en suppe, der faldt bedre i min smag. Den er simpelthen guffeluf!
Glæder mig allerede til aftensmaden, der også står på suppe.
Kartoffelsuppe
½ kg kartofler
1 pk bacontern
2 porrer
1 liter vand
1-2 grøntsagsbouillonterning
1 tsk timian
salt/peber
1 dl creme fraiche*
1 dl fløde*
*I stedet for creme fraiche og fløde har jeg brugt ca. 2 dl Cremefine til madlavning.
Steg baconen sprød i en pænt stor gryde - der skal ikke tilsættes fedtstof.
Kartoflerne skrælles og skæres i tern
Porrerne skæres i ringe
Tilsæt kartoffelternene til baconen og lad dem svitse med
Tilsæt porrer
Tilsæt vand, bouillonterning og timian
Smag til med salt og peber
Lad suppen koge til kartoflerne er møre.
Blend suppen let (stadig lidt hele kartoffeltern tilbage) og tilsæt mælkeproduktet. Lad simre i 10 min.
Nydes med godt brød til.
… er det i år vist 6. år i træk, jeg holder nytårsaften i eget selskab :o)
Det kan godt være, at jeg holder nytårsaften alene, men det betyder nu ikke, at jeg ikke gør noget ud af madlavningen/borddækningen.
Jeg synes, det er enormt hyggeligt at spise en nytårsmenu ved et pænt dækket “nytårsbord” - i dette tilfælde sofabordet fremfor spisebordet; Jeg vil kunne se tv mens jeg spiser.
Det er jo årets sidste dag, og så skal det hele være lidt festligt.
Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvad jeg vil have at spise i år - men god mad skal der altså til.
Overvejer “noget med pasta”, da jeg jo er blevet ret vild med det italienske køkken, men det får jeg jo mindst en gang om ugen, så det er måske ikke det helt rigtige valg til en nytårsaften.
Forrige år fik jeg fisk og sidste år rijstaffel, (Dejligt med en blog, man sådan kan gå tilbage i tiden på) så det skal det næppe være i år.
Jeg er fuldstændig blank mht. maden i år, så jeg ville nok gøre mig selv noget af en tjeneste, hvis jeg pløjede mine madblade “Spis med” igennem meget snart, så jeg kan få købt ind til menuen.
Jeg gør som sagt en del ud af maden/borddækningen nytårsaften, til gengæld gør jeg ikke en dyt ud af påklædningen/makeup’en. Det ville jo være spild af tid og energi, når jeg blot er mig selv + kattene.
Hvordan holder du helst nytårsaften?
Tror min aftensmad bliver ret lækker i dag.
Ovnbagt rødtungefilet med pesto og blommecherrytomater og dertil kartofler. Det ser i hvert fald rigtig godt ud :o)
Og derfor vil jeg så småt gå i gang med at “gøre status” over det forgangne år og når det indlæg så en gang er skrevet færdigt, kommer det selvfølgelig på bloggen.
Personligt synes jeg det er rart sådan lige at få gennemgået året igen - og det gør det jo helt klart en hel del nemmere, når man har sin skriverier på bloggen at lade sin hukommelse læne sig op ad ;o)
Måske. Hvis den overlever.
Sad i sofaen og læste avis, da jeg pludselig hørte et “bump”. Åh nej, sikkert en fugl, der var balret ind i mit vindue.
Ganske rigtigt. En fugl lå totalt groggy på fliserne. Jeg samlede den forsigtigt op og holdt den i hænderne 5-10 minutter. Langsomt begyndte den at bevæge sig en smule og da jeg ikke ville sætte den på jorden, satte jeg den op i foderhuset.
Der sad den helt stille - i meget lang tid. Jeg lod den sidde i fred og kiggede til den lidt senere. Da havde den pustet sig op for at holde varmen, og desuden flyttet sig.
Det lader altså til at den overlever, men helt sikker er jeg nu ikke. Den har nemlig siddet sådan i snart en time nu.

Det er en grønirisk, har jeg fået at vide :o)
Update: Det lader til at den har overlevet; den har i hvert fald forladt foderhuset :o)
Min mor fortalte mig i formiddags, at svt1 har startet en miniserie om snaphanerne/gøngerne: Snapphanar og vist 1. afsnit i går aftes! ARGH!!

Den serie har jeg læst en lille notits om i et dansk historieblad - og glædet mig til at skulle se, da jeg (også) interesserer mig for svenskekrigene.
Så det er altså noget af en nedtur at opdage, at 1. afsnit har været vist (hvilket forøvrigt ikke fremgår af mit tvblad! Fnys!)
Selvfølgelig kan jeg gå ind og se afsnittet på svt’s hjemmeside - men jeg kan altså ikke fordrage at se tv i længere tid via pcskærmen - og dér kan jeg jo forøvrigt heller ikke optage skidtet.
Jeg har tidligere givet udtryk for at jeg er meget træt af tv’s evindelige genudsendelser - det er jeg stadig. I enkelte tilfælde kan jeg dog blive vældig glad for en genudsendelse;
Ved at gå ind på svt’s hjemmeside og kigge programoversigten for svt1 igennem - i detaljer - fandt jeg nemlig ud af, at afsnit 1 bliver genudsendt d. 14. januar. YES!
Så nu kan jeg med sindsro optage afsnit 2 og 3 - afsnit 1 får jeg i januar :o)
INFO FOR DE INTERESSEREDE:
Afsnit 2 og 3 bliver sendt på svt1 kl. 21.00 i dag og i morgen. D. 28.12 kommer der (også kl. 21) et dokumentarprogram om snaphanerne på samme kanal.
Genudsendelser af Snapphanar afsnit 1,2 og 3: SVT1 14/1, 21/1 og 28/1
Man kan godt se, at mine sofaer er gamle (1975) - af samme grund har jeg de sidste mange år haft dem dækket af plaider.
Nu var plaiderne også blevet temmelig grimme og slidte at se på, så det var jo en ren fryd, da mine julegaver ankom i dag - og jeg kunne få nyt “betræk” på sofaerne.
Capriccio har allerede godkendt møblementet:

… og om lidt er det min tur.
Jeg vil smide mig på sofaen og så fordybe mig enten i Cæsar-bogen “Kongers Død” eller “Engle og Dæmoner”.
Er jo selvfølgelig - hvilket er typisk mig - også gået i gang med sidstnævnte, selvom jeg kun er halvvejs i “Kongers Død”.
…og for det ikke skal være løgn er jeg faktisk også i gang med Gyldendals “Verdenshistorie 1″ - jeg er og bliver en læsehest - og det er jo ikke det værste man kan være ;o)
Min faster skulle hjem i dag, og så var det jo logisk, at de gjorde holdt hos mig (Jeg bor ca. halvvejs) på vejen til Fyn.
Vi fik en fin brunch og masser af snak - alle 6 - og jeg fik indviet min nye tekande. Den er altså genial :o) Jo, det var nu en hyggelig måde at starte 2. juledag på.
Jeg havde - i dagens anledning - endda været ovre i skuret og rode i julekasserne og fundet en smule julepynt frem til bordet.
Forøvrigt ret sjovt at gense julepynten, det er jo snart flere år siden det sidst har været fremme - og edderkopperne har vist hygget sig i kasserne! Kunne være jeg en gang til sommer skulle få rengjort kasserne grundigt! Det er for koldt at stå og rode med nu.
Jeg nægter at tro, at jeg er den eneste, der mener at det 21. afsnit af Krøniken var temmelig tamt - for ikke at sige temmelig kedeligt???
Jeg kunne nemlig snildt løse krydsord samtidig uden at gå glip af noget.