www.ildkat.dk

31. januar 2009

Der håndarbejdes!

Gemt under: Broderi — Esther @ 22:56

Jeg har besluttet mig for, at jeg først må tænke “lærer-tanker” igen søndag aften kl. 21!!!

Det virker åbenbart for nu nyder jeg at sidde og hygge mig med flere slags håndarbejde.

Tidligere i dag faldt jeg over et kattebroderi jeg bare måtte lave, så det går jeg i gang med lige om lidt :o) Så må pudeprojektet vente til det bliver lyst.

WEEKEND eller?

Gemt under: Mærkværdigheder — Esther @ 17:56

Endelig!

Weekendens skoleopgaver er klarede, tasken til mandag er pakket og jeg kan holde weekend med god samvittighed….!

Og så er det, at jeg ikke kan lade være med at undre mig over mig selv:

Jeg ER færdig med de skoleting, der stod på min to-do-liste - og alligevel synes jeg ikke, jeg kan tillade mig at holde fri! Der MÅ jo være et eller andet, jeg har glemt.

Eller også kan jeg sagtens finde noget mere skolearbejde. Som lærer er der jo ALTID et eller andet man kan lave…

Det er sgu da ikke i orden, at nu, hvor jeg endelig kan holde weekend med god samvittighed - så synes jeg i stedet, at jeg “burde lave mere skolearbejde…” fremfor at kaste mig over håndarbejdet. Jeg undres.

Et tegn på begyndende stress?!

Ah!

Gemt under: Skoleliv — Esther @ 16:05

Det giver nu en dejlig fornemmelse at være færdig med to sæt rettearbejder (diktat og opgavebesvarelser) her lørdag eftermiddag kl. 16.

Det var de to mest tidskrævende opgaver, jeg havde liggende.

Der er stadig en del opgaver tilbage, førend jeg kan holde weekend, men de burde kunne klares på et par timer. Me like.

Stof til en junkie!

Gemt under: Shopping — Esther @ 11:58

Hvis man er “süchtig”, som tyskerne siger, så er der bare ikke noget at gøre; man SKAL have noget stof.

Jeg havde ellers - med masser af saglige argumenter - fået overbevist mig selv om, at jeg ikke skulle en tur forbi “Stof & Stil” i Roskilde i dag. Det kom jeg da heller ikke.

På trods af dette “forbud”, lykkedes det mig alligevel at få fragtet adskillige meter stof med hjem.

Da jeg kørte hen for at handle, opdagede jeg nemlig, at den lokale genbrugsbutik havde åbent, så der skulle jeg da lige ind og lure…

…og så hev jeg ellers ned af både dynebetræk og gardiner i forskellige farver og mønstre (og naturligvis i en okay stand).

Desuden fandt jeg et par ubrugte lynlåse, der sikkert kan blive brug for en gang.

Jeg undlod de dyrere gardiner (50,-) - selvom stoffet var rigtig flot - jeg ville max. give 20,-/25,- for et stykke stof.

Jeg skulle jo strengt taget slet ikke bruge penge på stof i dag….!

Jeg syntes, jeg havde begrænset mig rimeligt mht. den samlede udgift, da jeg endelig gik til kassen - og der fik jeg så en overraskelse af de bedre; jeg havde slet ikke opdaget, at der var 50% på alt, så jeg fik hele baduljen for 81,50 kr.!!

Noget siger mig, at jeg bliver “nødt til” at trille en tur forbi i næste uge også…for når det der flotte gardin nu kun koster 25,- kr. så er det jo straks en anden sag.

Det nyindkøbte stof snurrer lige nu i vaskemaskinen. I morgen skulle det så gerne være tørt og klar til at blive klippet til og strøget. Det glæder jeg mig faktisk til :o)

Stedmoderblomster

Gemt under: Broderi — Esther @ 09:14

Det er ikke så længe siden jeg fik ryddet op og sorteret i alle mine broderimønstre.

I går aftes fik jeg lyst til at afprøve et lille mønster på en stedmoderblomst, jeg fandt under den ovennævnte oprydning.

Det er en af den slags mønstre, hvor der kan leges meget med forskellige farvekombinationer. Originalfarverne er den til højre.

Det er nok ikke sidste gang jeg laver det mønster. Udover jeg synes, det er sødt, så tager det ingen tid at lave - ca. 50 minutter og det er jo ingenting, når vi taler om broderi.

Planmæssig start på lørdagen.

Gemt under: Ferie-fridage, Mit hjem — Esther @ 09:01

Det er nu helt rart, når ens planer ikke smadres lige fra morgenstunden.Jeg kom i hvert fald op ved 8-tiden og fik sat den første af dagens to tøjvaske over.

De næste punkter på to-do-listen inden frokost er:

tøjvask nr. 1 hænges til tørre
tøjvask nr. 2 vaskes
strygning af det nyvaskede stof
indkøb
opvask

Det burde jeg jo snildt kunne nå. Hvis jeg så også når lidt skolearbejde ind i mellem, så er det helt fint :o)

30. januar 2009

En okay fornemmelse.

Gemt under: Film & tv, Skoleliv — Esther @ 21:11

Det er nu en helt okay fornemmelse at sidde her fredag aften kl. 21 og netop have afsluttet rettearbejdet af diktater.

Ikke nok med at jeg er færdig med en af weekendens gøremål - langt de fleste af mine elever havde også øvet sig denne gang, hvilket kan ses på karakterne :o)

Jeg overvejer, om ikke det ville være smart at hoppe under dynen inden længe, så jeg forhåbentlig kommer tidligt op i morgen. Det ville jo ikke gøre noget, hvis jeg kunne holde FRI fra lørdag eftermiddag.

Først venter der dog lige en CSI Miami. Den er pauset lige nu, så jeg kan spole henover reklameblokkene - en af de fedeste muligheder med digitalt tv ;o)

Stofvask

Gemt under: Film & tv — Esther @ 18:53

Godt nok står det meste af aftenen i forberedelsens tegn (Gider slet ikke snakke om den elendige håndboldkamp, der slutter lige om lidt *G*) - men derfor kan jeg jo godt se at få vasket det stof, jeg har liggende, så det er klar til søndag, hvor jeg forhåbentlig kan tilbringe hele dagen med håndarbejde.

Det er i hvert fald planen.

Men nu må jeg hellere smutte; der er lige 23 diktater, der skal rettes. Hep.

Totalt tiltrængt.

Gemt under: Ferie-fridage — Esther @ 14:52

Jeg glæder mig altid over at få weekend, men i dag føler jeg en ekstra stor glæde ved det - efter sådan en uge :o)

29. januar 2009

Blog-inspiration.

Gemt under: Bloggeri, Broderi — Esther @ 18:35

Hurra for blogverdenen!

Jeg har i flere år haft nogle broderier liggende, fra dengang jeg ikke liiiige var så god til at huske at sørge for et par cm “monteringskant”, når jeg broderede.

Derfor har broderierne bare ligget med stof syet nødtørftigt på som “bagbeklædning”.

Lad mig bare sige, at det ser rædderligt ud…så har jeg vist ikke sagt for meget!

Jeg har ikke anet, hvad jeg skulle stille op med dem, for smide dem ud har jeg ikke kunnet nænne.

Så var det at jeg ved et tilfælde havnede på Tulipanens blog - og voilá, dér var ideen.

Så nu vil jeg forsøge, om ikke jeg kan få stykkerne monteret sammen med stofrester til et par puder af en slags.

Skal nok vise billeddokumentation såfremt resultatet bliver nogenlunde hæderligt, er ikke helt sikker på, at det ene broderi kan reddes…

Jeg har vild lyst til at gå i gang allerede i aften, men det kan jeg ikke, der er jo ligesom noget forberedelse, der endnu ikke er helt færdigt - men i morgen er det jo fredag!!!

Tusind tak for inspirationen, Tulipan :o)

Endnu en lang dag.

Gemt under: Brokkassen — Esther @ 16:30

[Ironi on] Nøj, i dag nåede jeg sandelig hjemme før halv fem! [ironi off]

Endnu en gang totalt mør. Dagens møde, der skulle gøres “kort” tog knap 2½ time…!

Så er det jo dejligt at vide, der lige ligger et par timers forberedelse foran mig….

Næste uge ser næsten lige så slem ud. Der er møder både mandag, tirsdag og onsdag til 16 eller 18.

Derudover er det også den første uge med mit nye skema - med 5 (heraf 2 mellemtimer) ekstra timer, så jeg skal lige have meldt afbud til italiensk på mandag, det er jeg nødt til for ikke at køre mig selv helt i sænk…!

Nogle gange overvejer jeg godt nok at søge tilbage til rengøringsbranchen, for dengang havde jeg da fri, når jeg kom hjem…men lønnen er jo ikke lige så høj…så…

28. januar 2009

Jeg fik ret!

Gemt under: Broderi, Glæde — Esther @ 21:54

Der var kun knap en times arbejde tilbage på løberen.

Det var derfor også med stor fryd, at jeg kunne klippe den sidste tråd og endelig vurdere det færdige broderi, der har været så længe (5-6 år!!) undervejs.

Bortset fra at det rent tidsmæssigt har taget meget lang tid at få løberen lavet, så har den egentlig ikke været specielt dyr i materiale.  Langt det meste garn havde jeg i forvejen. Jeg har kun måttet købe 3-5 dukker i alt.

Stoffet fandt jeg en gang i en restekasse i en broderiforretning og gav sølle 40,- kr. for det.

Men, nu er den altså færdig. Jeg regner med at klare selve monteringen af den en gang i weekenden.

Godt nok er det da fristende at nørkle med nu, men det ville ikke være smart, når jeg er så træt som jeg er :o)

Jeg indrømmer gerne, at jeg glæder mig til at tage den i brug om et par måneder.

Nu vil jeg lige nuppe dagens sidste smøg og så er jeg den, der er smuttet under dynen.

Godnat :o)

Godt det er “vippedag”…

Gemt under: Broderi, Skoleliv — Esther @ 19:56

… som Belle skrev i en kommentar til sidste indlæg.

For jeg er godt nok mør, både fysisk og mentalt. Det har dælme været nogle hårde dage denne uge har budt på indtil videre.

I dag var jeg f.eks. først hjemme kl. 17.30 - altså en hel del timer senere end normalt.

Nu ser det heldigvis ud til, at dagene bliver mindre anstrengende de næste par dage, i hvert fald hvad angår klasselærerfunktionen - det håber jeg så sandelig!

Forberedelsen til i morgen bliver minimal, jeg trænger helt vildt til at smide mig i sofaen og få broderet det allerallersidste på den påskeløber jeg påbegyndte for 5-6 ÅR siden!!!

Jeg har knoklet løs på den siden juleferien, for nu hvor jeg kan se igen, skal den saftsuseme gøres færdig.

I løbet af de sidste to håndboldkampe (VM for herrer, hvis nogen skulle være i tvivl..!) har jeg fået lavet rigtig meget, så jeg satser på, der kun er ca 1½ times arbejde tilbage på den. Det passer lige med min sengetid :o)

27. januar 2009

Nok at se til…

Gemt under: Skoleliv — Esther @ 23:22

Jeg skal da ellers lige love for at min klasselærerfunktion trækker tænder ud for tiden - så udover forberedelse, italiensk og håndboldherrerne har jeg kun tid til at sove og spise :o)

25. januar 2009

At huske til næste gang!!

Gemt under: Jeg - et madøre! — Esther @ 14:34

Okay, Esther!

Nu husker du så lige at iføre dig et par plastichandsker inden du næste gang skræller rødbeder, ikk’??

Næste side »