www.ildkat.dk

31. juli 2009

Boksning og løb…

Gemt under: Computer m.m., Sport/Motion — Esther @ 20:04

… siger mig normalt ikke noget som helst - og jeg zapper væk, når det vises i tv. Det er nogenlunde ligeså kedeligt at se på som cykelsport.

Sådan har jeg altid haft  det - og sådan har jeg det stadigvæk…. lige bortset fra hvis boksning/løb foregår via Wii. Så er det jo pludselig sjovt :o)

Jeg er dog stoppet for i dag - behøver jo heller ikke overdrive, vel? *G*

Det er eddermame sjovt…

Gemt under: Computer m.m., Sport/Motion — Esther @ 13:50

… det der Wii-Fit…men for hulan da hvor ens balanceevne ikke er den bedste! Det bliver vel bedre med øvelsen.

Der er godt nok en hel del af øvelserne jeg ikke kan lave pga. pladsmangel, men balanceøvelserne er nu også de sjoveste - og samtidig bliver lattermusklerne trænet benhårdt :o)

Hahaaaaaa - det virker!

Gemt under: Glæde — Esther @ 12:07

45 min inkl. læsning af manual - og nu er Wii Sport klar til brug.

Jeg mangler stadig at tilkoble Wii Fit-boardet, men det må lige vente.

Damn, jeg er go’!

Argh - nogle gange kunne jeg nu godt bruge en mand!

Gemt under: Brokkassen, Singleliv — Esther @ 11:19

Som når jeg f.eks. får de hersens to kasser med elektronisk grej ind ad døren.

Jeg bliver altid helt træt i hovedet, når jeg åbner sådan en kasse:

Det betyder jo, jeg skal til at læse en manual/vildledning og muligvis prøve mig frem et par gange før skidtet virker.

Det er ikke fordi jeg ikke kan finde ud af at få det til at virke. Nogle gange tager det bare noget tid.

Det er så her det kunne være ønskeligt med en mand. Langt de fleste hankønsvæsener får jo nærmest julelys i øjnene, når der er noget elektronik, der skal sættes sammen.

Nu er jeg jo ikke af hankøn - og det er sikkert også derfor jeg synes, det er både belastende og RØVKEDELIGT at skulle bruge tid på at samle skidtet.

Sådan noget elektronik skal sgu bare virke med det samme.

Nå, nu prøver jeg lige at åbne for diverse manualer og kigge lidt i dem - og så må vi se, om jeg gider forsøge få det til at virke nu, eller om jeg venter et par timer.

GAB!

P.S. Det er da godt jeg kan engelsk, når der nu ikke medfølger brugsanvisning på dansk!

30. juli 2009

Ny pakke :o)

Gemt under: Glæde, Shopping, Sport/Motion — Esther @ 21:57

Jeg ææææælsker at få pakker. Også selvom jeg selv har bestilt og betalt dem.

En gang imorgen får jeg to af slagsen :o)

Wiiiiiiiiiiiiiiiii! *G*

3-4-5 år efter alle andre!

Gemt under: Film & tv — Esther @ 10:29

Jeg har aldrig fået set “Sex And The City” af to årsager.

For det første fordi jeg ikke havde TV3 og for det andet fordi jeg ikke lige regnede med, det ville være en serie, der interesserede mig. Det lignede jo en serie, der bare omhandlede shopping af tøj og sko, altså totalt uinteressant for mig.

At den også handlede temmelig meget om sex, på en ret u-amerikansk måde (=læs ikke-snerpet) , havde jeg ikke lige regnet med. Her havde jeg så også overset, at det var HBO, der udsendte serien - de lavede også ROME og i den mangler der jo hverken det ene eller andet! *G*

En gang nævnte jeg mine forbehold omkring serien for min veninde, og hun afviste dem med det samme og påstod, at jeg ville kunne lide den. Haha, som om…!

Jeg lånte så hele serien af hende her forleden - og i går aftes ville jeg så bare lige se 1-2 afsnit “bare for at komme i gang med den”…. og fik med møje og besvær slukket for tv’et kl. halv tre i nat. Halvvejs inde i sæson 2!

Kæft, den er jo sjov og underholdende!

Så jeg tror da nok jeg skal se et par afsnit senere i dag - når jeg har lavet skolearbejde et par timer. I hvert fald lige resten af sæson 2……og måske liiige få startet lidt på sæson 3….Hmmm!

I’m hooked!

28. juli 2009

…og kaffedrikkeren blev glad :o)

Gemt under: Broderi, Glæde, Socialt samvær — Esther @ 22:14

Allerede for et par måneder siden fandt jeg på at brodere denne ting til veninden, der er kaffenarkoman.

Jeg har dog ikke kunnet smide et billede op på bloggen, som hun læser af og til, før i dag - hun skulle jo lige have gaven først.

Det fik hun så i dag - og den kom straks op at hænge.

Dejligt når ens små gaver falder i god jord :o)

26. juli 2009

Et strikket slumretæppe

Gemt under: Kreative sysler, Strik — Esther @ 12:32

Tilbage i marts genfandt jeg jo min strikkeevne…nå ja…EVNE er nok så meget sagt. En rigtig strikker (De, der kan mere end blot ret og vrang!) korser sig nok over min manglende strikkeformåen og bevares, jeg skal da gerne medgive, at mine lange sammensyede baner af strikkede “felter” ikke just er kønne, hverken på den ene eller anden måde, men det er sådan set også ligegyldigt.

Jeg kan nemlig godt lide mit nye tæppe. :o)

Det er nemlig MIG, der har lavet det. Mig, der har brugt TIMER på først at strikke det og derefter 12-14 timer på at sy det sammen. Nøj, hvor der var ender, der skulle hæftes. (Op til 70 på en bane!) At sy to bare baner sammen tog mellem 1-1½ time! Tæppet måler ca. 160 x 200 cm.

Nu mangler jeg kun at finde noget lagen-lignende stof til bagbeklædning - og få det syet på - og mit tæppe er klart til at indlede karrieren som slumretæppe.

22. juli 2009

Capriccio - 16 år.

Gemt under: Katte — Esther @ 09:53

Så er det i dag min elskede, gamle kat fylder 16 år.

Heldigvis er han stadig sund og rask. Som sidste år er her igen “et par” billeder af min smukke kat:

Billederne er taget 5 min. over midnat og her til formiddag.

21. juli 2009

Det kunne være…

Gemt under: Bloggeri — Esther @ 17:22

… jeg skulle tage at få læst lidt op på den danske blogverden. Har helt glemt at læse med de sidste par dage.

Man kan jo altid bruge…

Gemt under: Kreative sysler, Shopping, Syning — Esther @ 13:04

…lidt bånd og sytråd!

Udover en smule tilbudsstof og vlieseline, røg der også satinbånd og 10 ruller sytråd i vognen, da jeg var en tur i Stof og Stil her til formiddag.

Når prisen på sytråd er 12,95 pr. rulle, men 10,- ved køb af mindst 10 ruller, så køber man jeg altså ti ruller!

Jeg skal jo nok få det brugt med tiden - og desuden var mit lager temmelig lille. Bortset fra fire 5000m ruller (rød, hvid, blå, sort) bestod resten mest af de helt små ruller (Du ved, dem der er rullet på pap!) i “gammeldags” farver. (Brunlige og grålige nuancer)

Så det er helt rart at have fået nogle flere farver :o)

18. juli 2009

Genhør med Dire Straits.

Gemt under: Ego, Musik — Esther @ 15:57

Det er år og dage siden jeg sidst har hørt Dire Straits med “Love over gold”-albummet. Den holder nu stadig især “Telegraph Road” og “Industrial Disease” :o)

Jeg kunne så konstatere, at jeg vist snart behøver nye højttalere! De lyder ikke særlig godt, hvis der bliver skruet en anelse for højt op! Så skratter de ad H. til.

Og jeg har altså ikke en s… forstand på den slags. Nå, godt man har K. i Sønderborg. Han kan helt sikkert hjælpe med råd og vejledning. Han er nemlig noget af en tekniknørd :o)

Foruden Dire Straits fik jeg også genhørt klassikere som “Hotel California”, “Stairways to heaven” og “House of the rising sun”.

De tre sange skal mine elever forøvrigt præsenteres for i løbet af næste skoleår. Det er en obligatorisk del af ens musikopdragelse at kende de tre numre, synes jeg!

17. juli 2009

Pudeprojekt VI/færdig!

Gemt under: Broderi, Kreative sysler, Shopping — Esther @ 09:39

I onsdags blev jeg endelig færdig med puden. Ihvertfald med broderiet. Jeg mangler jo stadig at få den monteret.

Derfor må jeg hellere se at komme en tur ned til Bent Møller i St. Heddinge. Så kan jeg samtidig også lige få fyldt lidt op i min DMC-garnbeholdning :o)

Jeg kunne godt tænke mig at finde noget bagside-stof i en farve, der matcher broderiets klare blå. Vi må se, hvad det bliver til.

15. juli 2009

Tivoli-tur med nevøen :o)

Gemt under: Ferie-fridage, Glæde, Socialt samvær — Esther @ 21:35

I dag var jeg så en tur i Tivoli. Det var første gang i mange, mange år jeg gik rundt i Carstensens gamle have. Jeg har ikke været der siden det første julemarked løb af stablen - og det er da nogle år siden.

Men, nu overvejer jeg da at anskaffe mig et årskort til næste år - for med en nevø i familien, er sandsynligheden for jeg gerne vil med i Tivoli jo vokset betragteligt ;o)

Det var rigtig sjovt og dejligt at se, hvor glad han var for både veteranbiler og karrusel :o)

Når han bliver større, bliver det sikkert også mit job at tage turene i radiobilerne med ham - og hvis han bliver som børn er flest, så skal jeg sikkert også med op i rutsjebanen…! Den ser godt nok farlig ud, den nye der af slagsen. Puh.

Til gengæld er det helt sikkert jeg aldrig nogensinde kan lokkes op i de vildeste af forlystelserne, for så bliver jeg køresyg. Kan slet ikke tåle at svinge fra side til side eller rundt og rundt. Der kører en rutsjebane trods alt mere “ligeud”….. Vi kan jo altid starte med den gamle af slagsen - eller den på Bakken. De to ved jeg, jeg kan tåle.

Nå, men hvorom alting er, så var det en hyggelig - men meget varm dag.

Beklager forøvrigt den lidt utydelige billedkvalitet. Jeg fik vist formindsket billederne lidt rigeligt.

12. juli 2009

Pudeprojekt/V

Gemt under: Broderi, Kreative sysler — Esther @ 22:29

Det er ved at være ganske længe siden, jeg har arbejdet med mit pudeprojekt. Der kom jo lige et par småprojekter og en julekalender i vejen.

I dag har jeg dog haft en slappedag og har siddet med nål og tråd det meste af eftermiddagen og begynder endelig at kunne se en ende på arbejdet.

Hvis jeg en anden gang laver en pude, (og det gør jeg jo nok) bliver det godt nok en mindre en af slagsen :o)

Jeg synes nu stadig, mønsteret er superflot.

Næste side »