www.ildkat.dk

30. november 2009

Mandage burde afskaffes

Gemt under: Brokkassen, Årets gang — Esther @ 21:29

Dagen i dag var så endnu et pragteksemplar af den slags mandage, der får mig til at mene, at mandagen bør afskaffes.

29. november 2009

En før-julegave :o)

Gemt under: Glæde, Jul, Spil — Esther @ 16:59

Dét havde jeg så ikke lige regnet med ville ske, bare fordi jeg tyvstartede julekalenderen.

Men - ingen klager herfra :o)

Jeg er længe om at opdage sådan noget!

Gemt under: Ego, Shopping — Esther @ 16:23

Det ville være synd at påstå, at jeg går op i tøj, sko, tasker, smykker… mode i det hele taget.

Af samme grund kan det jo heller ikke komme som en overraskelse for nogen, at jeg først i går opdagede, at der er noget, der hedder “Spinning Jewelry”.

Da jeg tømte postkassen, væltede det ud med reklamer. Ikke at det er noget nyt, men det nye var, at jeg denne gang også kiggede i andre reklamer end de sædvanlige. Et eller andet skulle jeg jo lave, mens jeg ventede på, at maven skulle falde til ro.

Normalt kigger jeg aldrig i reklamer for sko, smykker og parfume, men jeg syntes reklamen for Spinning Jewelry så tilstrækkelig spændende ud, at den røg i bunken med “skal-ses-reklamer”.

Faktisk syntes jeg så godt om det jeg så, at jeg også hoppede ind på hjemmesiden i dag for at kigge mere og jeg blev ikke skuffet.

Der kan jo faktisk laves nogle ganske pæne ringe - også selvom jeg ikke er til ekstremt udsmykkede ringe.

Om jeg så nogensinde får taget mig sammen til at komme ned til en forhandler og købe noget - det må tiden jo vise.

Billede lånt fra Spinning Jewelry

Minimal julepyntning

Gemt under: Ego, Jul, Mit hjem, Årets gang — Esther @ 15:27

Når min stue halvdelen af min stue stadig ligner en genbrugsstation, ser jeg ingensomhelst grund til at pynte særlig meget til jul i år.

Det spiller naturligvis også ind, at min julestemning i år er noget nær ikke-eksisterende. Ikke at julen hænger mig langt ud af halsen; jeg køber flittigt jule-ugeblade (så sent som i går, købte jeg et svensk af slagsen) og hygger mig med at læse dem og blive inspireret til en masse julepynteting, jeg godt kunne tænke mig at lave.

Jeg har også broderet en del juleting, men selve julestemningen indfinder sig bare ikke. Det er okay med mig.

Desuden er min bolig generelt ikke særlig velegnet til julepyntning. De år jeg har pyntet op, har jeg aldrig været helt tilfreds med resultatet, så egentlig passer det mig fint at minimalisere pynten i år - og det har jeg så gjort.

Jeg har fundet en bette “klud” frem, broderet af min mormor, og så det juletræ jeg købte i Calabrien i oktober 08 - og det er så årets juleudsmykning.

Til forskel fra tidligere år, har jeg dog også lavet mig en “adventskrans”, omend der ikke er megen krans over den. Jeg tilbragte fem minutter udenfor til lige at få samlet lidt mos, et par kogler og bog - og voilá!

Den er ikke ret julet, men det er som sagt okay med mig.

Så meget for selskabelighed!

Gemt under: Ego, Familie, Skavanker, Socialt samvær, Venner — Esther @ 15:03

Det er sgu da bare typisk!

Fredag aften var hyggelig; god mad og masser af snak og grin. Intet som helst tegn på at noget var galt. I seng ved midnatstide…. og så ellers bruge det meste af natten på at være vågen pga. uregerlig mave..!

Endelig - ved 5 tiden om morgenen kunne jeg falde i søvn. Var ikke mange sure sild værd, men fik dog bugseret mig selv hjem…

Vel hjemme havde jeg lige to en halv time inden jeg atter skulle ud ad døren - til julefrokost med mc-klubben. Fik bestilt en taxa og besluttede lige at sove lidt, så jeg kunne være lidt mere frisk.

Da jeg vågnede ved vækkeurets larm, havde jeg det ikke særlig godt, for nu at sige det mildt. Maven begyndte igen at gøre knuder, jeg frøs og svedte på samme tid og havde de mest blussende kinder…

Altså, ingen julefrokost til mig. Nåede lige at få aflyst taxaen, inden den var her - og så gik jeg i seng og sov, sov, sov.

I dag - efter ca. 14 timers søvn, føler jeg mig sådan nogenlunde tilpas, men heller ikke mere. Energi har jeg ikke meget af og tilbringer det meste af tiden liggende i sengen/sofaen.

Italiensk-lektierne springer jeg over og forberedelsen til imorgen også - jeg må improvisere - det går nok.

Har været ude i fem minutter i dag - det var nok til at gøre mig træt.

Kunne godt bruge en dag mere, inden arbejdet kaldte - men sådan er verden jo ikke skruet sammen.

27. november 2009

Selskabelig weekend

Langt de fleste weekends (hvor jeg skal arbejde om mandagen) har jeg absolut nul planer/aftaler  - og det passer mig noget så glimrende.

Jeg holder meget af bare at være mig i weekenderne - og det er for det meste også nødvendigt, så jeg kan nå min forberedelse og forøvrigt er jeg for det meste også så træt, at jeg ikke rigtig gider snakke - det gør jeg jo så rigeligt i dagligdagen :o)

I dag er det dog en temmelig anderledes weekend, eftersom jeg skal være selskabelig helt indtil lørdag nat/søndag morgen. Sprogene bliver hhv. tysk og dansk.

Jeg er godt nok træt - og savner min sædvanlige to-timers fredag-eftermiddagslur, men heldigvis er forberedelsen til mandag meget lille, så jeg når det nok i løbet af søndagen.

Kan I nu have en dejlig weekend derude i bloglandet.

P.S. Min klasse var sandelig undervisningsparat i dag! :o)

26. november 2009

Skal bare lige have luft…!

Gemt under: Brokkassen, Elever, Frustration, Lærerjobbet, Skoleliv — Esther @ 16:38

Jeg kan normalt godt lide mine elever…men den opførsel, de præsterede i dag, gør mig både frustreret, TRÆT og ked af mit job.

… og jeg forundres over, at jeg bliver ved med at udsætte mig selv for sådanne arbejdsvilkår og ikke bare dropper klassen og koncentrerer mig om de andre af mine klasser, der godt kan opføre sig normalt.

Sådan er jeg bare ikke skruet sammen; jeg kan ikke svigte eleverne her ½ år før de forlader skolen… men guderne skal vide, at jeg har lyst til det sådan en dag som i dag. (Rent praktisk og kollegialt kan det nu heller ikke lade sig gøre.. så det…!)

Jeg vil i stedet tage mig en sen eftermiddagslur, så jeg senere i dag er frisk(ere) til at forberede mig til i morgen og så ellers håbe, at de da vil være mere undervisningsparate…!

25. november 2009

Ingen operation - endnu!

Gemt under: Glæde, Grå stær, Operationer — Esther @ 14:23

Tror I lige, der faldt en byrde fra mine skuldre i går?

Var nemlig til kontrol hos øjenlægen for at få at vide, hvor slem min efterstær er.

Jeg har stadig over 100% syn på venstre øje og efterstæren på højre er ikke særlig fremherskende. Den generer mig ikke - endnu - og derfor er der ingen grund til at operere :o)

Jeg nærmest dansede ud fra klinikken. Jeg har jo et problem, når der skal rodes med mine øjne, så det passer mig ualmindelig godt, at jeg blot skal til almindelig kontrol igen - til september.

23. november 2009

Bedre sent end aldrig

Gemt under: Katte, Samfund — Esther @ 20:15

Hørte i Lorry at det nu var blevet strafbart at tage killinger fra deres mor før de var 12 uger gamle. Det var saftsuseme da også på tide!

Det er noget “kattefolk” har vidst i 20-30 år - jeg har vidst det siden slutningen af 80′erne. Dengang deltog jeg i  begge serier “Kend din kat”-foredrag af Hanne Weidinger.

Det var hende, der havde butikken CatShop i St. Kongensgade, hvis nogen ellers kan huske den? Den er forøvrigt genopstået som webshop opdagede jeg lige.

22. november 2009

Farvel - og på gensyn

Gemt under: MC-klub, Motorcykler, Venner, Årets gang — Esther @ 12:37

Så er der kun et par timer til jeg har trillet den sidste tur på Diversion’en - for i år. Den skal i vinterhi.

En af klubkammeraterne har været så venlig at få klargjort “den lille”; YBR’en så jeg kan trille hjem på den.

De næste tre-fire måneder er det så meget begrænset, hvor meget jeg kan købe ind ad gangen. Det må jeg så se at vænne mig til - hurtigt!

At tage mig sammen…

Gemt under: Ego, Årets gang — Esther @ 11:20

… er godt nok nemmere sagt end gjort!

Doh!

21. november 2009

Man skal passe på hvad man læser…!

Gemt under: Jeg - et madøre!, Årets gang — Esther @ 13:25

Jeg faldt i staver over et par af mine gamle indlæg fra sidste år - det skulle jeg aldrig have gjort!

Jeg var nemlig nødt til at udskyde alle andre gøremål - og i stedet gå en tur i køkkenet.

Nu er sengen omdannet til “høkasse” og jeg glæder mig til, at jeg om et par timer kan sætte tænderne i sådan en portion her:

Hvad med kyllingehalsen?

Gemt under: Jeg - et madøre!, Mærkværdigheder — Esther @ 11:56

Jeg sad og læste Charlottes klumme om madlavning og kom til at tænke på, at det efterhånden er ved at være mange år siden, jeg sidst er stødt på sådan en (frossen) kylling med indmadspose i.

Hvorfor kan man egentlig ikke få det mere?

Mon det er efter de er begyndt at halalslagte kyllingerne, at de har droppet indmaden? Det vil jeg i så fald godt klage over!

Jeg har altid været helt vild med kyllingehjertet og halsen - min søster og jeg måtte altid trække lod om, hvem der fik hvad, når vi skulle have kylling i barndomshjemmet - men det er godt nok længe siden, jeg sidst er stødt på en kylling med indmad, kun af og til lykkes det mig at finde en pakke med frosne kyllingehjerter i et supermarked, men kyllingehalse kan jeg ikke finde.

Det er nu vist ved at være tyve år siden, jeg sidst spiste en kyllingehals. Ikke fordi der er særlig meget kød på den, og den er også en smule besværlig at spise - men den smager altså fantastisk.

Hvor gør slagterierne egentlig af kyllingehalsene nu? Smider de dem bare ud? Det vil jeg i så fald også godt klage over!

20. november 2009

Sol gør glad og giver energi

Gemt under: Jeg - et madøre!, Jul, Shopping, Spillefilm, Vejret — Esther @ 14:18

Sikke dog en masse jeg har nået på blot halvanden time i dag!

Bare fordi solen skinnede, kunne jeg tage mig sammen til at få klaret en masse småærinder, som jeg længe har udskudt.

Første stop var posthuset for at få indkøbt årets julemærke. Jeg synes ikke de er særlig kønne, men jeg køber julemærker hvert eneste år for at støtte julemærkehjemmene. Som noget nyt kan man i år få mærkerne som klistermærker. Jeg hjemtog både den ene og den anden slags.

Efter posthuset var det op på mc’en igen og så finde en p-plads tættere på de næste “ærinde-butikker”; brillebutikken og syboden. Det er lige før jeg løber tør for garn til venindens pude - og det går altså ikke. Jeg ville nemlig ikke have noget imod at blive færdig med den i løbet af weekenden.

BECK-dvd’en købte jeg allerede i morges. Det er nummer 22 - så nu er det kun to fredage mere, jeg skal huske det :o)

TIlbage ved mc’en “tog jeg mig lige sammen” - og besluttede at trille hele den lange længere vej til Borup, fremfor at køre direkte hjem. I sommers havde jeg set, at boghandleren havde udsalg på rygsække. Om han så havde det endnu, det vidste jeg ikke. Ikke desto mindre kørte jeg afsted og nød solskinnet og de næsten tørre veje :o)

Jeg havde heldet med mig og fik mig en fin ny rygsæk, så mine bøger fremover ikke bliver våde, bare fordi det regner en smule. (Min nuværende rygsæk har holdt i otte år - de sidste tre måneder med et ordentlig hul i syningen - holdt sammen med en stor sikkerhedsnål!)

Sidst, men ikke mindst gik turen så til Netto, hvor jeg fik provianteret til weekenden - og hjemtaget årets samling af julegaveindpakningspapir…

…og så opdagede, jeg at de førte LEBKUCHEN!

Jeg E L S K E R de tyske Lebkuchen. Hvert eneste år op mod jul i min barndom fik vi altid en pose eller to, min søster og jeg. Især dem med glasur var jeg vild med.

P.S. Ret beset smager de ikke af noget særligt. Min egen hjemmebagte krydderkage smager en hel del bedre, men de her Lebkuchen smager af gode minder - derfor jeg elsker dem.

Nu sidder jeg så herhjemme og nyder, at det er WEEKEND. Godt nok en weekend med mange gøremål, men det er stadig WEEKEND!

God weekend derude i blogland :o)

19. november 2009

Tænk, hvis jeg vandt…

Gemt under: Ego, Strøtanker — Esther @ 17:12

mindst 15 millioner i Lotto…

Så ville jeg fluks sige mit job op, få virkeliggjort min drøm om eget hus og efter en god lang ferie gå i gang med at etablere min en-mands-virksomhed.

Det gad jeg altså godt!

Næste side »