www.ildkat.dk

Så har jeg fået pyntet op til nytår!

Bordet kan hverken kaldes elegant eller smukt pyntet, men til gengæld er jeg ret sikker på, det falder i en to-årigs smag :o)

Her er i det hele taget meget mere pynt end normalt - og det er selvfølgelig fordi jeg jo får besøg af to-årige nevø og hans mor. De ankommer indenfor et par timer for at holde nytår sammen med mig :o)

Jeg har gemt et par ruller serpentiner, så nevøen også kan pynte lidt.

Jeg har også været en tur ude i skuret for at hente mine gamle børnebøger, så der er nogle “nye” bøger for nevøen at kigge i. Han ELSKER bøger, hvilket passer hans moster (=læsehest) fortræffeligt ;o)

Til slut vil jeg her ønske alle i blogland et rigtig godt nytår.

Vi “ses” igen til næste år.

Hverken 2008 eller 2009 har samlet set været særligt gode år, så derfor bliver mit tilbageblik også meget kort, da jeg hellere vil fokusere på det nye, ubrugte år, der ligger foran mig.

Det må da for pokker blive et bedre år!

2009 startede ellers fint. I det hele taget gik det meste af første halvår med jobbet og masser af håndarbejde, nyt kamera (Med makrofunktion! YES!) shoppingture til Helsingborg og samvær med gode, gamle venner. Det tegnede til at blive et godt år. HA!

Fra august begyndte det at gå den forkerte vej. Især fik jeg bøvl med helbredet mere eller mindre konstant. (Operationer, forvredet knæ, svimmelhed…) Til gengæld slap jeg vist for H1N1 - det er da altid noget.

Mit “skrantende” helbred har taget megen energi - for når man er vant til at kroppen bare fungerer, som den skal, så er det meget svært at acceptere det, når den ikke gør det.

Heldigvis lader det til at lysne noget nu.

Knæet er ved at være rimeligt stabilt, så det varer ikke længe, førend jeg tør begynde danse igen, så jeg atter kommer i gang med motionen. Svimmelheden har jeg stadig i perioder, men det går ret hurtigt over igen.

Derudover skete der en del af mere ubehagelig karakter i privatsfæren, som naturligvis også præger mit syn på 2009.

Næ, ikke flere 2008/2009 til mig, tak!

YEAH! Jeg er færdig med rengøringen :o)

En af grundene til det har taget så lang tid, er selvfølgelig at jeg også har taget mig tid til at få klaret små hængepartier undervejs.

Som f.eks. at få mine første (men sikkert ikke sidste) værker, kreeret af min elskede nevø, sat i glas og ramme og hængt op.

Så er morgenmaden indtaget og jeg lader op til at få færdiggjort den manglende oprydning/rengøring af stuen, så alt kan fremstå ryddeligt, når søster og nevø dukker op en gang i eftermiddag.

Manner, hvor jeg hader oprydning og rengøring!

Eller også er det fordi jeg (stadig) har for mange ting.

… vil jeg kaste mig frådende over de magasiner, der har ligget og lokket mig siden i formiddags.

Er faktisk ret stolt over mig selv - for jeg har ikke en gang bladret i “Spis bedre” og det har ellers ikke folie om :o) (Helt ærligt, så troede jeg ikke jeg kunne lade bladene være så længe!)

Rengøringsprojektet har taget meget længere tid end beregnet - og jeg mangler stadig halvdelen af stuen (Der hvor alle “loppemarkedseffekter/skolesager-der-skal-ud-på-skolen står linet op og fylder enormt!) - men til gengæld er resten af hytten så opryddet og ren som ikke set længe :o)

Den anden halvdel af stuen må dog vente til i morgen, eftersom jeg skal have båret al “skramlet” over i skuret - og den manøvre kræver altså dagslys, hvis jeg ikke skal komme galt afsted.

… efter at sætte mig i sofaen og hygge med dagens belønning for veludført arbejde.

Det må jeg bare ikke, eftersom jeg jo ikke er færdig kommet i gang med rengøringen endnu. Der kom lige en indkøbstur og en laaang telefonsamtale med yndlingskollega i vejen.

Men - nu har jeg fået noget morgenmad! - og efter en smøg, er jeg klar til at fortsætte, hvor jeg slap i går.

Mens jeg så knokler løs, kan jeg gå og spekulere over, om der overhovedet er børnetøjsmønstre i bladene - jeg har jo ikke brudt folien.

Den lettere kryptiske overskrift skyldes mit igangværende rengøringsprojekt herhjemme.

Jeg er bagud, fordi jeg ikke nåede alle de rum, jeg havde planlagt i går - og jeg er alligevel med, fordi jeg fik ordnet nogle ting, der længe har trængt til en kærlig hånd (ex. oprydning i mit tøj)

Så alt i alt går det okay.

Det kan man så ikke sige om min “belønning” i går aftes; jeg fik ikke syet en disse og det er helt min egen skyld;

Da jeg forrige sommer gjorde hovedrent i hele hytten, ryddede jeg også op i alle mine håndarbejdsmapper. OG da jeg dengang slet ikke syede, og heller ikke regnede med at komme i gang igen, så jeg ingen grund til at beholde min store mappe med diverse mønstre på BØRNETØJ…!

Jeg kan stadig huske, hvordan jeg stod og hev den ene side efter den anden ud af mappen og derefter smed dem i papircontaineren…! Bunken var ti cm høj, så det var rigtig meget, der røg ud.

Det er så ris til egen r** nu, for i går aftes stod jeg jo og manglede et mønster til et par hygge/joggingbukser str. 94/104 cm…!

Det lokale bibliotek har først åbent igen til næste år, så jeg må se, om jeg kan være heldig at finde et eller andet blad med et mønster i, når jeg nu senere i dag skal ud og handle (Medmindre vejene er glatte).

Nøj, hvor irriterende, altså!

Der er nu intet, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Således også det faktum, at jeg må “nøjes” med at høre “gammel musik” i dag.

For da var det så at jeg genopdagede for jeg-ved-ikke-hvilken-gang en af de sange, der giver mig gåsehud hver gang.

Jeg ledte efter den på YouTube, og fandt den da også - men kun med et stillbillede. Det bliver sangen nu slet ikke dårligere af.

Den falder helt udenfor den normale “Smokie-sound”, så folk der ikke kan lide Smokie, bør prøve at lytte alligevel.

Den er fra deres nok mest eksperimenterende plade ever; Solid Ground (1981) og kan vist bedst beskrives som temmelig blues-inspireret :o)

Allerhelst ville jeg høre den for fuld skrue - men min udlejer er hjemme, så det må jeg hellere undlade, selvom Chris’ stemme er formidabel.

Ville logge på PLAY for at hente lidt nyt musik til den videre rengøring - og så kan jeg ikke logge på!?!

Vi kunne ikke genkende dit brugernavn eller dit password.

Eftersom jeg ikke har ændret på hverken brugernavn eller password siden sidst jeg var logget på - og ej heller har tastet forkert - må det jo være TDC, der har klokket i det. Måske i forbindelse med det nye layout på tdconline? På det gamle (orange) login havde jeg sgi aldrig problemer.

Derfor ringede jeg naturligvis til deres Hotline…. og efter 31 minutter med ingenting gav jeg altså op.

Det problem må jeg klare en anden gang. Til næste år, for det er sikkert håbløst at komme igennem her mellem jul og nytår.

Men for pokker da, hvor det irriterer mig!

Nå, jeg må finde noget gammelt musik frem så. Alt mit PLAY kan jeg jo ikke høre, fordi licencen skal fornyes…! Jeg kan bare ikke logge ind og få det gjort!

Tid til en bette overspringshandling, nu hvor det skrider planmæssigt frem med rengøringen.

Mette skrev forleden om sine Contrast’er og jeg blev inspireret til at vise mit yndlingskrus frem.

Jeg fik det af min mor for en seks-syv år siden og lige siden har det været mit absolutte yndlingskrus, uanset om der er kolde eller varme drikke i. Det er stort, det er rart at holde om og så er det dejlig nemt at vaske op.

Naturligvis er der en kat på - og jeg synes især at kunstnerens inddragelse af hanken er temmelig genialt fundet på.

For første gang i godt 10 år skal jeg ikke holde nytårsaften alene, fordi min søster og nevø har sagt ja tak til min invitation. (Bare for en god ordens skyld, så har mine alene-nytårsaftener været ganske frivillige!)

Normalt får jeg først gjort hytten rent i sidste øjeblik før det nye år, men sådan kan det af gode grunde ikke være i år :o)

Derfor vil jeg også gå i gang lige om lidt. Planen er at jeg får klaret det meste af hytten i dag, så kun stuen er tilbage til i morgen.

Belønningen for veludført job bliver nogle timer ved symaskinen.

Sæt i gang!

I Havdrup kiggede jeg også lige ind i Genbrugsbiksen lige ved siden af Netto - og gjorde et lille scoop;

2 symønstre (Stof & Stils, meget apropos) samt tre plasticlommer med gamle ugeblads-broderimønsterark!

Deriblandt var også et mønsterark jeg allerede havde (Hendes Verden 38/1979) , men mit er i dårlig stand og de tilhørende sider manglede. Dem fik jeg så i dag. Jubi.

Jeg måtte betale den fyrstelige sum af ti kroner for det hele.

Forøvrigt, hvis man er interesseret i at købe gamle broderier (klokkestrenge, ophæng osv.) så var der en hel del i biksen.

Det ville sandt for dyden være at jonglere lidt vel rigeligt med sandheden, hvis jeg påstod, at jeg var i underskud på “stof-kontoen”.

Jeg har stadig en hel del stoffer fra sidste års indkøb (Fik ikke syet så meget som håbet i løbet af året), men ikke desto mindre trillede jeg i dag en tur til Stof & Stil i Roskilde.

Ikke så meget for at købe stoffer, men for at få fyldt op på “basis-lageret”.

Jeg har længe manglet “smådimser” og så trængte vlies-lageret også til en opfyldning.

Det lykkedes mig (næsten) at komme ud af butikken igen uden at have købt stof. En smule af det lilla hjertestof jeg købte sidste år plus en rest lækkert, blødt stof (hyggebukser til nevøen) røg dog ned i vognen.

Ellers var der “kun” almindeligt vlies, volumen-vlies og termo-vlies der blev indkøbt…. nå ja og så lige de der “smådimser”:

• Rouleau-vender
• spoleboks (Nu mangler jeg kun nogle flere spoler til min Bernina 802)
• to opsprætterknive
• overlock-pincet (kan også bruges til broderi)
• skråbåndsfolder
• markeringspenne

Ah - som det gjorde godt :o)

På trods af at jeg bor under 20 km fra Roskilde - og har gjort det i over seks år - så har jeg stadig ikke været på Ro’s torv.

Ikke fordi jeg er den store ynder af indkøbscentre - og da slet ikke iført mc-beklædning - men der ligger en Panduro Hobby i Ro’s - og dén ville jeg gerne ind i.

Det blev dog heller ikke i dag, for der var simpelthen alt for mange mennesker.

Det virker sandelig!

På vej hjem fra dagens Roskildetur (mere om den om lidt) stak jeg ind forbi Netto i Havdrup.

Da jeg tog en pakke carpaccio, opdagede jeg, at den havde sidste salgsdato d. 16.12…!

Henvendte mig til en medarbejder med pakken - og nævnte samtidig det med kaffen.

Han tjekkede først om der var flere for gamle carpaccio-pakker, vendte sig så mod kaffehylden, tog en pose kaffe, skrev sit navn på stregkoden og gav mig kaffen samtidig med et smilende

Tak for hjælpen

Det sjove ved det her, er selvfølgelig at jeg slet ikke drikker kaffe! Jeg synes det smager afskyeligt. (Bortset fra i tiramisu).

Men nu har jeg da rigtig kaffe til min søster nytårsaften - og så kan hun få resten af posen med hjem :o)