Tebirkes Tilføjet 26.07.05 Opskrift
Dejen er med kold hævning!

50 g. gær
1 dl kold mælk
½ tsk salt
1 spsk sukker
1 æg
ca. 300 g mel
100 g smør
1 æg til pensling
birkes

1. Rør den smuldrede gær ud i kold mælk og rør salt, sukker og æg i. Gnid koldt, skivet smør ud i ca. 4 dl mel med fingerspidserne til en grynet masse. Hæld gærvæsken over og ælt en blød, smidig dej med lidt mere mel, der efterhånden sigtes i. Stil dejen køligt til hævning ca. 1 time.

2. Slå den hævede dej ned og rul den ud i en lang, smal plade. Læg dejen sammen i 3 lag på langs og skær ca. 5 cm brede stykker, der lægges  på bageplade med bagepapir. Lad dejen hæve lunt i 20 min.

3. Pensl småbrødene med pisket æg og drys med birkes. Bag ca. 15 min midt i ovnen ved 210-220°. 

TIPS: Hvis man vil lave "bager-birkes" æltes dejen med 50-75 g smør, den rulles straks tyndt ud og 100-150 g smør i tynde skiver lægges på 2/3 af dejpladen. Derefter foldes dejen sammen i tre lag, som når man ruller butterdej og rulles ud igen. Sammenlægning og udrulning gentages 2-3 gange og man fortsætter derefter fra punkt 2 i opskriften.


Bønner i svøb Tilføjet 02.01.05 Opskrift
1 pk bacon i skiver (10 skiver)
ca. 80 bønner

Baconskiverne halveres.
Bønnerne blancheres. Dernæst rulles hver baconskive fast omkring 4-5 bønner. Steges ved middelvarme og vendes jævnligt, så baconen bliver stegt på alle sider.

Serveres som tilbehør til f.x. kylling eller fisk eller som snack.


Vanillesauce Tilføjet 31.12.04 Opskrift

4 portioner
1 æg
4 dl mælk
½ spsk. kartoffelmel
1-1½ spsk. sukker
½-1 spsk. vanillesukker
½-¾ dl piskefløde

Alle ingredienser undtagen vanillesukker og piskefløde kommes i en tykbundet gryde. Bring saucen omtrent til kogepunktet under kraftig og konstant piskning. Pisk i den til den jævner, og til den igen er kold. Tilsæt vanillesukker og kom til sidst den stivpiskede fløde i)

Kan evt. serveres til frugtsalat.